33 / 681
20
INDLEDNING
tiske Overvejelse, at jo stø rre det Om raade blev, hvo rover Tabene for
deltes, desto lettere vilde de blive at bære. E jendomm ene skulde lige
som i P reussen — for at h ind re Speku lationsb rande — ku n være for
sikret for to T red jedele af deres Værdi, de r fastsattes ved Vurdering
af beedigede Mur- og Tømm e rm estre . Den m indste A ssurancesum va r
i Byerne sat til 100 Rd. og paa L ande t 50. Deri v a r næppe indbe
fattet Fo rsik ringen af Løsøre og Besætning, de r ligesom hos F o rb il
ledet v a r en frivillig Sag. P ræm iens Størrelse va r ogsaa et L aan fra
Preu ssen , idet den e fte rhaanden i Løbet af 6 Aar stadig aftog. Dens
Størrelse, som faldt mellem 3 $ 12
p
og 1 $ 4
p
pr. 100 Rd. eller m el
lem G1/* og 27i2 °/oo, overgik dog noget den preussiske Skala, hvad F o r
slagsstilleren beg rundede med, at m an ikke i D anm a rk paa en Gang
vilde stille de strenge Krav til Byggemaade, som det va r sket i P reu s
sen. Om den alligevel va r for høj, m aa tte selvfølgelig unde rkastes en
næ rm e re Undersøgelse, men kunde efter Fo rfa tte rens Mening ikke siges
at være Tilfældet, n a a r m an betænkte, at der m aatte gaa 500 Aar(?),
før en E jendom s fulde Værdi var betalt i P ræm ie. N aa r et Hus var
b ræ nd t, skulde de r inden Udløbet af 2 å 3 M aaneder ske Anmeldelse,
hvo rpaa Summ en , altsaa to T red jedele af Værdien, i Tilfælde af to tal
Skade uopho ldelig og uden F rad rag skulde udbetales. P a rtia lsk ad e rn e
vu rderedes, fo rinden E rstatn ingen blev fastsat i F o rh o ld til A ssurance
summ en . Der va r Genopførelsespligt paa samm e Maade som i P reu s
sen, m en tilføjet, at den udbetalte E rsta tn ing u n d e r ingen Omstændig
h ed e r kunde beslaglægges af K red itorer. En betydelig Vanskelighed
laa selvfølgelig i Ordningen af den om fattende Adm in istration . Som
Centralledelse foresloges et Kollegium i K jøbenhavn , de r som lokale
R ep ræ sen tan te r sku lde have Bym ynd ighederne og Herredsfogederne,
hvem det skulde paahv ile at indsende nøjagtige Specifikationer over
de forsikrede og deres E jendomm e , indk ræ ve Forsikringsafgifterne og
udbetale E rsta tn inge rne . Til Kon to rho ld skulde In te ressen te rne svare en
Ekstraafgift, 5
p
af hvert forsikret 100 Rd. Endelig* stod forskellige
Spørgsmaal hen til næ rm e re Drøftelse. Pengenes Anbringelse va r et af
dem . Fogh va r næ rm est tilbøjelig til at anbefale at benytte dem til
D riftskapital for store H andelskom pagn ier eller til at ophjæ lpe den
hjem lige Industri. Dette va r dog til p roduk tive F o rm a a l; det v a r d e r
im od ikke Tilfældet med den Tanke, h an ogsaa frem satte, at anvende
dem til Krigsførelsen. Fogh va r ogsaa i Tvivl om, hvo r vidt B rand fo r
sik ringsv irksom heden bu rde udstrækkes til Norge, og i bekræ ftende Fald ,
om m an ved Præm ieberegn ingen mest skulde tage Hensyn til, at Træet,
som m an der anvend te til Byggemateriale, v a r billigere end Sten, eller
til dets stø rre B randfarlighed . F o r det tred je vilde h an heller ikke af
gøre, om det paa L ande t skulde væ re P rop rie tæ ren eller Fæ stebonden ,