39 / 681
26
BRANDFORSIKRINGENS OPRETTELSE
ra ad end e Pengemangel vilde væ re heldigt at give Indbyggerne Lejlig
hed til at faa deres Guld- og Sølvsmykker om støb t til Penge. Det mest
presserende Em n e for Komm issionens Overvejelse var dog Ordningen
af P rio rite tsfo rho ldene . Opgaven var paa en Gang at sørge for, at P an t
have rne ikke led stø rre Tab end hø jst nødvendigt, og at sam tidig De
b ito re rne blev ska anet det mest mulige.
Som Svar paa denne Kongens Forespørgsel indsend te Komm issio
nen to B etænkn inger, af hvilke den ene, da te re t 10. D ecem ber 1728,
er unde rtegne t af Sclirader, C. Berregaard , B. Bysing og N. B u r
m ester, m edens den anden af 12. December er Ud tryk for et M indre
tal, Jens Lassens og E. Falsens Sæ ran sk u e lse r1). Samm enho ld t med
den omfangsrige Ansøgning, som de 32 Mænd d. 3. Novem ber 1730
ind send te til Kongen og D ro n n in g e n 2), giver A fhand lingerne et over
mande in teressan t og oplysende Billede af S temn inger og Ønsker i det
k jøbenhavnske Borgerskab i dets Trængselstid. Da det sam tidig var i
T ilkny tn ing lil et af de behand lede Spørgsmaal, at T anken opstod om
Oprettelsen af en B rand fo rsik ring i K jøbenhavn , d an n e r de ligesom
Baggrunden for denne Begivenhed.
Fø rst og fremm est er alle Betænkn ingerne karak te ristiske ved
deres Syn paa Fo rho ld ved rø rende Ophjæ lpningen af Byens Handel
og H aandvæ rk , idet de er et fuldgyldigt Udtryk for T idens m e rk an ti
listiske P rin c ipp e r og Tilbøjelighed til paa alle Om raade r at lade Myn
d ighederne give de nøjagtigste Fo rsk rifter. Derfor ønskede m an gen
nem fø rt en Ind sk ræ nkn ing i den raadende Luksus og var uud tømm e
lig i dertil sigtende Forslag om Lovbestemmelser. D erfor v a r alle
Komm issionens M ed lemm er enige om, at H aandvæ rket allerbedst blev
unde rstø tte t ved nøjagtig at opretho lde og efterleve Lavsbestemm elserne,
og gik ud fra som en given Ting, at deres Ophævelse, vilde føre til et
fo rarm et Borgerskab. Derfor benyttede m an sam tidig Lejligheden til at
opfriske alle de gamm elkend te Klager over Indgreb i Priv ileg ierne og
søgte at føre et afgørende Slag mod den Konku rrencq , de r blev øvet af
Jøder, L andp range re, Fuske re og Militære. Og derfo r blev det endelig
for Bryggernes Vedkomm ende foreslaaet — om end kun af M ind retal
let — , at m an skulde vende tilbage til en Ordning, som havde væ ret
gæ ldende 1687—1690 og et halv t Aarstid i 17233), og hvorved al Kon
ku rren ce blev udelukket. Den fastsatte, at alle de i Bryggerlavet ind
skrevne Gaarde, vistnok godt et H und rede, skulde brygge paa Om
gang og ku n et bestem t Kvan tum , som fastsattes paa Bryggerkompag
niets Kontor, hvo r ogsaa alle Bestillinger skulde indleveres. F lertallet
vilde dog ikke gaa med hertil, men anbefalede at give alle Bryggerne
Lov til at brygge, n a a r og saa
meget de fand t for godt.
De 32 Mænds Andragende af 3. Novem ber 1730 tog
sig særlig af
Spørgsmaalet om Handelens Ophjælpning. De fandt, at den »des