40 / 681
V
være saa aldeeles er forfalden, at foruden Kræffterne ere de fleeste af
os betagne, er fast all Lyst tillige forsvunden«, og fremsatte derpaa en
Række Punk te r, paa hvilke Fo rbed ringe r kunde gennemføres. Det
paapegedes, at Sallet blev ca. 3 0% fordyret, fordi Danm ark hverken
hø rte til de Lande, der havde T rak ta t med Sørøverstaterne i Middelha
v e t1), eller konvojerede sine Handelsskibe eller tillod Undersaatterne at
benytte a rm erede Fa rtø je r, de saakaldte Defensionsskibe. Tvunget af
Ho llænderne havde F rede rik IV m aattet udstede et F o rhud d e rim o d 2).
Ligesaa uheldigt var det, at m an ikke m aatte indføre Je rn fra Sverige
og Rusland og saaledes ikke kunde udveksle Fisk mod denne V a re 3).
Skibsbyggeriet anbefaledes det at ophjæ lpe ved en Bestemmelse om, at
fremmede P ro d u k te r altid skulde indføres paa første H aand og i
danske Skibe. Endelig vilde det være til største Fo rdel for Byen, om
der blev givet Nedsættelse i Tolden paa de 4 Species: Salt, Vin, Tobak
og Brændevin, og om det blev o rdnet saaledes, at der kun skulde er
lægges den halve Told, n aa r det indførte hlev sendt videre til Provinsen.
Alle disse Forslag og Ønsker tilsigtede at hjælpe Byens Næringsliv
paa Fode. Hvor heldige de m aaske end kunde være, krævede de Tid
og vilde først kunne sætte direkte Spor i Løbet af en længere Aarrække.
F o r det mest nærliggende Krav, Byens Genopbygning, betød de kun en
Opmun tring til paa ny at tage fat. Mere øjeblikkelige Fo ran staltn inger
var derfor en Nødvendighed. Navnlig maatte m an , som fremhævet i
det kgl. Reskript af 19. November 1728, have ordnet Mellemværendet
angaaende de allerede stiftede Laan mellem de brand lid te Debitorer og
deres K red ito re r4). Spørgsmaalet va r af den allerstørste Betydning, fordi
af de 1 450 nedb rænd te E jendomm e m indst de 1 100 var behæftet, endda
— som m an vistnok tø r regne — for m indst 6 6% af Værdien. I alt
opgives Prioritetsgæ lden i de ødelagte Huse til 1242 208 Rd. *), altsaa
gennemsnitlig ca. 1100 Rd. Da kun
xh
af samtlige udlaan te Kapitaler
ejedes af offentlige Institu tioner, va r det ogsaa i denne Henseende langt
overvejende private Folk, som va r bleven ram t af U lykken, og som nu,
da Husejerne i stor Udstrækning var ude af Stand til at opfylde deres
Forpligtelser, m aatte kræve en lovmæssig Ordning. Den almindelige
Fremgangsm aade, at K reditorerne lod sig E jendomm en udlægge, vilde
selvfølgelig kun have m edført et umaadeligt Prisfald og en Mængde Men
neskers fu ldkomne Ruin, men hverken have h julpet P rioritetshaverne
eller skaffet Byen genopført.
Den nedsatte Komm ission havde ogsaa med stor Iver taget sig af
Spørgsmaalet, m en heller ikke he r kunne t naa til nogen sam let Ind
stilling. I Teorien var alle Medlemmer enige om at hævde, at det i
videste Omfang gjaldt at varetage K reditorernes Rettigheder og uvæger
BYENS OPHJÆLPNING EFTER BRANDEN 1728
27
*) Efter en anden Opgivelse
1 232
818
Rd.
2
$.
4*