43 / 681
3 0
BRANDFORSIKRINGENS OPRETTELSE
Rd. 1 $ , er R esultatet ubekend t. Men af de øvrige P rio rite tslaan blev
ku n 75 paa tilsamm en 64475 Rd. 5 $ u fo rand rede , m edens ikke m ind re
end 431 p aa 430 775 Rd. 4 $ blev nedsk revet med 159 247 Rd. 1 $ eller
til ca. 6 3% ; disse P rio rite tsh av e re v a r endda forholdsvis godt stillet.
I 690 tilfæ lde, hvo r det d rejede sig om 513 830 Rd. 2 $ , kunde Deb itor
ikke engang saa vidt tilfredsstille sin K reditor, m en m aatte gaa fra E jen
domm en og overlade ham den højst tvivlsomme Værdi, som G runden
rep ræ sen terede. T ilm ed forøgedes disse Tab ved den Rentefrihed i eet
eller liere — som oftest 2 — Aar, som K red ito rerne for et Reløb af
206 743 Rd. 2 $ m aatte bevilge deres Skyldnere. Da denne Begunstigelse
rimeligvis overvejende er komm en dem til gode, der ellers v a r i Stand
til at opfylde deres Forp lig telser, h a r de r næppe væ ret en eneste, som
h a r haft Penge anb rag t i de b rand lid te Huse, de r er gaaet ud af Krisen
uden Tab.
Med O rdningen af P rio ritetsfo rho ldene va r de r endnu ikke skaffet
Midler til E jendomm enes Genopførelse. At Kongen, som Magistrats
komm issionens F le rta l ønskede det, skulde stille store Pengesumm e r
til Raadighed for Udlaan, va r utænkeligt paa G rund af Statens slette
Pengeforhold. De forskellige ret betydelige Gaver og L aan , de r des
uagtet blev ind rømm e t, va r ku n som en D raabe i Havet, og af de
537 524 Rd., som det 3-aarige B rand sty r i D anm a rk og Norge og In d
sam lingen i Ind- og Udland etc. gav til Udbytte, benyttedes den stø r
ste Del til E k sp rop ria tion af G runde, hvorved Gaderne kunde reguleres,
og til Genopførelsen af de offentlige B ygn inge r1). U nder disse F o rho ld
kunde Byen ku n blive genrejst ved en ud strak t Brug af den p rivate
Kredit. Denne v a r im id lertid yderst ringe og unægtelig ikke bleven
stø rre ved Nedsæ ttelsen af Prioritetsgæ lden. De b rand lid tes K red ito rer,
som tilmed havde størst Interesse i deres P an te rs Genopbygning, ind
rømm ede saaledes ku n deres D eb ito rer yderligere Laan til et Beløb af
17 722 Rd. (hvortil kom 4 233 Rd. 2 $ i Gaver). M indretallet inden for
den nedsatte Komm ission havde haft Ret, da det pegede paa, at nu , da
S indene va r opskræm te, fo rudsaa alle den Mulighed, at de genopførte
Huse blev Offer for en ny Ildeb rand , hvorved den sidste Rest af Sik
ke rhed vilde gaa tabt. Der sku lde endnu gaa halvandet Aar hen , før
m an læ rte at drage Konsekvensen af disse Ord og indsaa, at Opret
telsen af en k jøbenhavn sk B rand fo rsik ring va r det bedste Middel til at
fremm e Byens Genopførelse.
*
*
❖
Allerede i Slutningen af 1728 va r T anken komm en frem i en for
v irre t og ubeh jæ lpsom Fo rm og i Fo rb indelse m ed et besynderligt
Forslag om Midler til paa en Gang at skaffe den hele k jøbenhavnske
P rioritetsgæ ld ud af Verden. Desværre h a r Ophavsm anden til disse