44 / 681
ANONYMT FORSLAG OM BRANDFORSIKRING 1728
31
straa lende Løfter bevaret sin Anonym itet og nøjes med at slaa fast, at
hans to Betænkn inger, dateret henholdsvis d. 6. og 21. December 1728'),
ikke er forfattet af nogen Projektm ager, men »af den, som frygter Gud
og æ re r Kongen«.
Forslagene gik i første Række ud paa Oprettelsen af et Fond,
sto rt nok til d e ra f at udbetale hele Prioritetsgælden. Naar der først
va r tilvejebragt et Overslag over dens Størrelse, skulde de anmeldte
F o rd rin g e r fordeles i 6 forskellige Klasser, alt efter Kreditorernes T rang
til deres Penge,
7
*
af Summen »anderledis afgiøris«, og de
3A
efter-
h a an d en uddeles som Gaver. Forfatteren anbefalede dog at holde hem
meligt, hvorledes han havde tænk t sig at skaffe de nødvendige Penge.
M idlerne va r ligesaa talrige som besynderlige, nemlig en lang Række
Smaaafgifter, f. Eks. paa hvert Læs Hø, Halm eller Korn, der blev ført
ind i Købstæderne, paa Embedsmænd , som i det første Aar efter Ud
nævnelsen m aatte af med Halvdelen af deres Gage, medens Bestillings-
mæ ndene slap m ed en Tiendedel, etc. etc. Strengest var dog Paabudet,
at »alle de som befin dis at leve uforligelig i Egteskab skulle svare 5 Rd.
første Gang det kundg jø res, siden aarlig 5 Rd., til de leve i Enighed
eller vorde adskilte a toro & mensa«. Endelig skulde Fondet oppebære
72 °/o
af Værdien af hvert købt Hus, Gaard eller Grund i en Købstad
og paa L ande t; dog forlangtes kun 7 s% af Sædegaarde, Møller og
T iender.
Fo rfatteren paatog sig im idlertid ikke blot at ordne Prioritets-
spø rg sm aa le t; ogsaa Kreditten var Genstand for hans Omsorg og vilde
efter han s Mening kunne genskabes ved Oprettelsen af en saakaldet
»perpetuel Brandcasse« for det hele Land. I denne skulde uden videre
alle eksisterende Bygninger være forsikret, saa vidt man kan skønne,
for deres fulde Værdi. Den aarlige Præm ie var yderst ringe: 2 p
for Huse og Gaarde, der var 100 Rd. værd, 1 $ n aa r Værdien var fra
100 til 1000 Rd. og derefter 2 $ af hvert 1000 Rd.. N aar Forfatteren
kunde tænke sig det muligt, trods den ubetydelige Afgift, at udbetale
E rsta tn ing for al B randskade i Landet, var det, fordi han samtidig vilde
have Kassen tillagt and re og betydeligere Indtægter. Ikke alene E jen
dom sbesidderne, m en overhovedet den hele Befolkning, skulde hjælpe
gennem en ny Række Smaaafgifter at bære en Forsikrings Byrder. F.
Eks. var alle Tjenestefolk, »ved hvis Uagtsomhed Ilds Vaade mest pleyer
at foraarsagis«, n a a r de skiftede Tjeneste, pligtige at betale fra 2 til 16 p.
Om B randkassens V irksomhed gav Forslaget kun ringe Oplysning. Sted
kend te og edsvorne Mænd havde i hvert enkelt Ildebrandstilfælde at
undersøge, hvo r vidt B randen skyldtes Ildspaasættelse, og n aa r delte
ikke kunde bevises, at vu rde re Skaden og indsende 1aksationsforret-
n ingen til Stadfæstelse ved kongelig Resolution, hvorefter Erstatningen
kunde udbetales.