42 / 681
O RDN IN G A F P R IO R IT E T S F O R H O L D E N E
29
Kapitaler, der blev anb rag t i nye Huse i Kjøbenhavn, baade i Freds-
Krigstid, skulde være fritaget for alle Skatter og Paalæg saavelsom
for 6te og 10de Penge*). Af Hensyn til Bryggernes store Betydning vilde
begge P a rte r give dem en Særstilling: Mindretallet ved at skatte dem
Nedsættelse i Accisen og en lOaarig Fritagelse for Konsumptionsafgiften
paa Malt, F le rta lle t derved, at Kongen, n a a r han tilstod direkte Penge
hjæ lp til Gaardenes Genopførelse, gav Bryggerne et Fo rtrin fremfor
and re Ansøgere.
E fter Ind leveringen af alle disse Forslag laa Sagen hos Regeringen,
som ogsaa tog dem unde r velvillig Overvejelse. Den følgende Tids
Ano rdn inger bygger i mange Henseender paa den kjøbenhavnske Ma
g istratskomm issions B etæ nkn inge r1). De b randlid te, som vilde genopføre
deres Bygninger med G rundm u r, fik Tilladelse til at bryde Kalk paa
Saltholm og Sten ved Stevns. Opfyldelsen af samme Betingelse gav Ret
til afgiftsfrit at indføre alle Bygningsmaterialier og fritog i et T idsrum
af en ten 10, 15 eller 20 Aar de nyopførte, g rundm u rede E jendomm e
for en Række Paalæg, saaledes for Indkvarteringsafgiften og alle ordi
næ re og ek strao rd inæ re Skattepaalæg, n aa r undtages Told, Accise, Kon
sum p tion , Lygte- og Sprøjteskat og Renovationsafgiften. Andre Bestem
m elser tilsigtede at begunstige Ind- og Udførsel, n aa r den betjente sig
af danske Skibe. Bryggerne fik Accisen paa Malt betydelig nedsat, og
fremm ed Kapital, som anbragtes i Byggeforetagender, blev fritaget for
6
te og 10de Penge. Det vigtige Prioritetsspørgsmaal søgte m an først at
faa o rdne t ved frivillige Overenskomster mellem Pan thaverne og deres
Skyldnere og nedsatte for at fremme Fo rhand lingerne en særlig P rio ri
tetskomm ission med D ronningens Broder, Grev Christian Ditlev Re-
ventlow som Fo rm and . I Løbet af Sommeren 1729 lykkedes det ogsaa
i de Heste Tilfælde at komm e til Forlig. Kreditorerne mistede mellem
Halvdelen og T red jedelen af deres Tilgodehavende eller maatte yde
Hjælp til Husenes Genopførelse. Først da Vejen saaledes var banet,
gav en kongelig Resolution af 23. December 1729 den almindelige Fo r
skrift, at, hvo r saadan t Forlig ikke va r kommet i Stand, skulde P an th a
veren, n a a r hans Debitor da ellers var i Stand til at genopføre sin E jen
dom , nedskrive Gælden med en Tredjedel og eftergive 2 Aars Rente.
Opgav han de rim od Haahet om at faa Bygningen genrejst, var Kreditor
berettiget til uden Dom at overtage Grunden. Derimod blev det for-
bud t for det resterende Beløb at gøre Arrest paa Person eller Udlæg
i Seng- og Gangklæder, Haandvæ rksredskaber og Køkkentøj.
O rdningen af P rioritetsforholdene medførte store Tab for Kredi
to r e r n e 2). I 231 Tilfælde, hvo r det drejede sig om et Beløb al 233126
*) En Afgift paa henholdsvis
6
og
10
%> af Kapital, der ved Arv, Udvandring etc.
blev ført ud af Landet.