Previous Page  45 / 681 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 45 / 681 Next Page
Page Background

32

BRANDFORSIKRINGENS OPRETTELSE

Dette Forslag v a r i enhve r Henseende dødfødt og m aatte falde

v irkn ingsløst til Jo rden . F o r blot at nævne en enkelt Ting, v a r det

selvfølgelig utænkeligt at skaffe de fleste Ind tæg ter til Veje ved Afgifter,

d e r vilde komm e til at tynge alle mulige and re end dem , til hvis F o r­

del Udbyttet sku lde anvendes, og som tilmed led afden betydelige

Mangel at væ re vanskelige for ikke at sige umulige at opkræve. P la­

nen e r de rfo r ku n af Betydning, for saa vidt den er et V idnesbyrd

om de T anke r, de r gærede.

Disse satte ogsaa Spor i et P a r Forslag, indgivet d. 18. F e b ru a r

1730, af Stiftsbefalingsmanden over S jæ llands Stift, den tidligere Over­

ho fm a rska l

C h ristia n F r e d e r ik v. H o lsle in

'). Anledningen va r ogsaa i

dette Tilfælde de »shræchelige T idende r m and nu des wæ re m aa hø re

om Jldens uregierlige Overhaands tagelse«. F o r at sætte en Grænse

he rfo r foreslog h an nu — dog ku n for S jæ llands Stift — at udstede

en B rando rdn ing , som med den k jøbenhavnske som Fo rb illede sku lde

give en Bække F o rsk rifte r om Husenes Byggemaade og et B randvæ sens

Indførelse. Sam tidig ønskede han op rettet en B randkasse for Sjæ llands

Stift. T ilslu tn ingen sku lde væ re tvungen for alle p rivate Købstadhuse

uden for K jøbenhavn , m en frivillig for de otfentlige Bygninger, hvo r

de r — som i K irkerne — ikke fandtes Ild og Lys, sam t for P rop rie ­

tær-, Præste- og Selvejergaarde, for saa v id t deres Bygninger va r solide.

Fæ stegaarde kunde derim od ikke optages. Over alle disse Bygninger

sku lde p aa Am tmændenes F o ran sta ltn ing optages en Synsforretning ,

d e r gav Oplysning om Beliggenhed, Byggemaade, S tørrelse sam t Ild ­

stedernes og Vandforsyningens Beskaffenhed; u n d e r Hensyn hertil fast­

sattes saa E jendomm enes Værdi. Var Bygningerne teglhængte, skulde

de indsk rives for 2A af denne, var de de rim od straatæk te, kun for

Halvdelen. O rgan isationen va r ganske prim itiv. Om nogen aarlig P ræ ­

mie v a r de r saaledes ikke Tale. B rænd te et af de ind sk revne Huse, og

den totale Skade var anm eld t, eller den partielle v u rd e re t og Indb e re t­

ning afgivet, havde S tyrelsen at forvisse sig om, at Ilden ikke skyldtes

Uforsigtighed eller B rud paa B rando rdn ingen , hvo refter den fastsatte

E rsta tn ingen og fordelte Beløbet paa Kassens In teressen ter. Fritaget for

at betale v a r Husejere, som i Løbet af de sidste tre Aar havde haft

B randskade. Til Gengæld skulde de r af Huse, de r laa i samm e Købstad

som det b ræ nd te , betales dobbelt saa meget som af and re. P aa den

Maade haabede Forslagsstilleren at fremm e Redn ingsarbejdet. Den

b rand lid te fik kun E rsta tn ingen udbetalt, n a a r h an forpligtede sig til

at genopføre E jendomm en . B randkassens Adm inistration paahv ilede

S tiftam tm and og Biskop sam t 9 af dem udvalgte Magistratspersoner,

de r fungerede i 3 Aar og gik af med 3 hvert Aar. En enkelt af de 9

kunde ogsaa være en af Købstædernes P rovster. D irek tionens H jæ lpere

va r de lokale Øvrigheder.