32
BRANDFORSIKRINGENS OPRETTELSE
Dette Forslag v a r i enhve r Henseende dødfødt og m aatte falde
v irkn ingsløst til Jo rden . F o r blot at nævne en enkelt Ting, v a r det
selvfølgelig utænkeligt at skaffe de fleste Ind tæg ter til Veje ved Afgifter,
d e r vilde komm e til at tynge alle mulige and re end dem , til hvis F o r
del Udbyttet sku lde anvendes, og som tilmed led afden betydelige
Mangel at væ re vanskelige for ikke at sige umulige at opkræve. P la
nen e r de rfo r ku n af Betydning, for saa vidt den er et V idnesbyrd
om de T anke r, de r gærede.
Disse satte ogsaa Spor i et P a r Forslag, indgivet d. 18. F e b ru a r
1730, af Stiftsbefalingsmanden over S jæ llands Stift, den tidligere Over
ho fm a rska l
C h ristia n F r e d e r ik v. H o lsle in
'). Anledningen va r ogsaa i
dette Tilfælde de »shræchelige T idende r m and nu des wæ re m aa hø re
om Jldens uregierlige Overhaands tagelse«. F o r at sætte en Grænse
he rfo r foreslog h an nu — dog ku n for S jæ llands Stift — at udstede
en B rando rdn ing , som med den k jøbenhavnske som Fo rb illede sku lde
give en Bække F o rsk rifte r om Husenes Byggemaade og et B randvæ sens
Indførelse. Sam tidig ønskede han op rettet en B randkasse for Sjæ llands
Stift. T ilslu tn ingen sku lde væ re tvungen for alle p rivate Købstadhuse
uden for K jøbenhavn , m en frivillig for de otfentlige Bygninger, hvo r
de r — som i K irkerne — ikke fandtes Ild og Lys, sam t for P rop rie
tær-, Præste- og Selvejergaarde, for saa v id t deres Bygninger va r solide.
Fæ stegaarde kunde derim od ikke optages. Over alle disse Bygninger
sku lde p aa Am tmændenes F o ran sta ltn ing optages en Synsforretning ,
d e r gav Oplysning om Beliggenhed, Byggemaade, S tørrelse sam t Ild
stedernes og Vandforsyningens Beskaffenhed; u n d e r Hensyn hertil fast
sattes saa E jendomm enes Værdi. Var Bygningerne teglhængte, skulde
de indsk rives for 2A af denne, var de de rim od straatæk te, kun for
Halvdelen. O rgan isationen va r ganske prim itiv. Om nogen aarlig P ræ
mie v a r de r saaledes ikke Tale. B rænd te et af de ind sk revne Huse, og
den totale Skade var anm eld t, eller den partielle v u rd e re t og Indb e re t
ning afgivet, havde S tyrelsen at forvisse sig om, at Ilden ikke skyldtes
Uforsigtighed eller B rud paa B rando rdn ingen , hvo refter den fastsatte
E rsta tn ingen og fordelte Beløbet paa Kassens In teressen ter. Fritaget for
at betale v a r Husejere, som i Løbet af de sidste tre Aar havde haft
B randskade. Til Gengæld skulde de r af Huse, de r laa i samm e Købstad
som det b ræ nd te , betales dobbelt saa meget som af and re. P aa den
Maade haabede Forslagsstilleren at fremm e Redn ingsarbejdet. Den
b rand lid te fik kun E rsta tn ingen udbetalt, n a a r h an forpligtede sig til
at genopføre E jendomm en . B randkassens Adm inistration paahv ilede
S tiftam tm and og Biskop sam t 9 af dem udvalgte Magistratspersoner,
de r fungerede i 3 Aar og gik af med 3 hvert Aar. En enkelt af de 9
kunde ogsaa være en af Købstædernes P rovster. D irek tionens H jæ lpere
va r de lokale Øvrigheder.