41 / 681
28
BRANDFORSIKRINGENS OPRETTELSE
ligt holde Sky ldnerne til at opfylde deres Forpligtelser. I P raksis skilte
Anskuelserne sig derim od stæ rk t fra h in and en . F le rta lle t saa i B randen
en Ulykke, de r ram te K red ito r ved at berøve ham den S ikkerhed , som
v a r stillet for han s Pengelaan , og fand t det rimeligt, saafrem t ny Borgen
kunde tilvejebringes, at det da blev ham fo rbud t i 6 Aar, regnet fra
11. Ju n i 1729, at opsige Laanet, fo rudsat at B en terne blev rigtig betalt.
Som Fo rho ldsregel for de sikke rt langt talrigere Tilfælde, at Sky ldneren
v a r ude af S tand til at skaffe den forlangte Garan ti, foresloges det fra
denne Side, at G rund og B ude ra p aa offentlig Fo ran sta ltn ing sku lde
vu rde re s og Beløbet hæfte paa G runden som en sikker første P rio rite t,
uopsigelig i 6 Aar. P aa anden P rio rite t sku lde staa de Penge, Husets
E je r kunde skaffe til dets Genopførelse, m edens den Sum , den første
K red ito r havde til gode ud over G rund og Ruderas Værdi, som en hø jst
tvivlsom tred je P rio rite t blev henvist til en u sikke r F rem tid .
Det faldt M indretallet let at paavise, hvorledes dette Forslag i
V irkeligheden va r ensbetydende med en væsentlig Nedsættelse af
Pan tegæ lden og forvand lede »P rioriteter til Po ste rio rite te r« . Dets Gen
nem førelse vilde derfo r bevirke en alm indelig U sikkerhed i alle Penge
fo rho ld og uden at føre til Maalet gøre L ande t til Genstand for »andre
N ationers Medisance«. Var nemlig den b rand lid te helt uden H jæ lpe
m id ler, vilde selvfølgelig ingen understø tte ham , m edens h an i m odsat
Fald kunde hjæ lpe sig selv eller med Lethed faa Understø ttelse hos
sin K reditor. M indretallet fand t det derfo r tilstrækkeligt, om Kongen
vilde udstede »en pub lic E xho rta tion at lade enhve r e rind re om sin
Ch ristendom s Pligt og fo rm ane dem at hjæ lpe deres fo rarm ede Med
borgere unde r A rmene ved Moderation udj Giælden, Afslag udj Ren
terne, Undsetn ing m ed Credit eller Penge«. Med denne m o ralske Støtte
v a r det dog ogsaa T anken at forb inde den m ere reelle, at et Gene-
ra lp ro tek to rium for den ganske Stad skulde sikre dens Husejere mod
ad Rettens Vej at faa Resterne af deres E jendomm e udlagt for ufyl
destg jo rte Fo rd ringe r. Denne Bestemmelse sku lde gælde i 10 Aar for
dem , der vilde genopbygge deres Huse, i 5 for dem , som ikke m ere
v a r til Sinds at prøve Lykken som E jendom sbesiddere, eller hvis Byg
n inger va r bleven skaanet af Ilden.
Forslagene om Ophjæ lpningen af Byens Handel og Næringsliv sam t
om O rdn ingen af de hidtidige Prio ritetsfo rho ld v a r Fo rud sæ tn inge r for
Byens Genopførelse. Det stod derefter tilbage at paavise, hvorledes de
nødvendige Pengem id ler sku lde skaffes til Veje. F lertallet vidste intet
bed re end at bede Kongen stille nogle H und rede Tusinde R igsdaler til
Raadighed for Ud laan eller betale en Del af Statens Gæld til Under-
saa tte rne med den Forpligtelse, at Pengene igen skulde udlaanes —
even tuelt til 6 % — i nye Byggeforetagender. M indretallet fo re trak Ud
deling af Bygn ingsm aterialier og ønskede, at alle inden- og uden landske