KjøbenhavnsBrandforsikring

Ildeb randen i K jøbenhavn i Løbet af Natten mellem Fredag

d. 22. og Lørdag d. 23. Oktober 1728 om sider va r stilnet af, og

F lamm e rn e endnu kun hist og he r slog ud fra Ruinerne, frembød

Landets Hovedstad det sørgeligste Skue.

Om trent to Fem tedele af

Byen, 1450 E jendomm e, var gaaet op i L u e r 1), derib land t mange af

dens mest karak teristiske Bygninger med svejfede Gavle, Karnapper,

Sn itvæ rk og smukke S tentrapper. Talrige Fam ilier va r bleven hjem

løse, og alt E rhvervsliv standset. Indbyggerne havde endnu næppe for

vunde t Følgerne af den voldsomme Pest, som i 1711 havde raset i Sta

den, eller va r komm et til Kræfter oven paa den Svækkelse, en lla a r ig

Krig havde m edført. De besad derfor kun ringe Modstandskraft over

for denne ny Hjemsøgelse. I de første Dage var Nøden ubeskrivelig,

og alle Sam fundsk lasser i hø jere eller m ind re Grad ram t d e ra f2). Dog

lykkedes det forholdsvis hu rtigt ved Regeringens energiske Forho ldsreg

ler, Kongens personlige Initiativ og den private Godgørenhed at faa den

værste E lendighed afh ju lpet, Levnedsm idler uddelt og de fattigste ind

logeret eller skaffet Husly uden for B y en 3). Derimod skulde lange T ider

gaa hen, før alle Ulykkens Spor var forsvundet, Byen genopbygget og

dens Liv atte r komm et i sin daglige Gænge.

Under disse Fo rho ld følte Kong Frederik IV en naturlig T rang til

af Byens egne T illidsmænd at erfare Borgerskabets Ønsker. I dette

Øjemed lod han Oversekretæ ren i danske Kancelli, Christian Møinichen,

befale Magistraten at træde i Underhandlinger med »nogle af de fornuf

tigste« b land t de 32 Mænd. D. 19. November 17284) føjede ban til disse

Kamm erassessor Enevold Falsen og angav de Spørgsmaal, om hvilke det

isæ r va r han s Ønske at indhen te Komm issionens Betænkning. Det var i

første Række Næringslivets Opkomst, der var Genstand for Kongens In te r

esse, f. Eks. hvorledes Købmændene »som den fornemmeste Nære=Stand«

kunde »retableres og beholde Debiten«, eller hvilke Midler der bedst

vilde sætte Bryggerne i Stand til igen at begynde og fortsætte deres

V irksomhed. Desuden ønskede Kongen Forslag om Lovforanstaltnin

ger, der kunde dæmme op for den »unyttige Overdaadighed«, som for

mentlig gik i Svang, og forespurgte, om det ikke af Hensyn til den