32 / 681
CHR. FOGHS FORSLAG OM DANSK RRANDFORSIKRING
19
fortsætte V irksomheden og at om sende B randkompagn iets A rtikler til
alle, som i Ø jeblikket var Medlemmer, for at faa endelig afgjort, om
de ogsaa ønskede at være det for F rem tiden . N aa r det var sket, vilde
m an vælge D irektør. Saa vidt er det dog rimeligvis aldrig kommet.
F ra dette Øjeblik forsv inder ethvert Spor af Stadens Brandkompagni.
T ilslutn ingen h a r aabenba rt væ ret for ringe, og Selskabet h a r opløst sig.
Nu va re r det til 1710, inden der igen kan ses at have væ ret Tale
0111
Oprettelsen af en Brandforsikring*). Dette Aar blev der indgivet to
forskellige og vistnok indby rdes uafhængige Forslag. Fælles for dem
v a r den dristige Tanke at udstrække V irksomheden over det hele Land.
Men m edens det ene (dateret 15/u 1710), frem sat af Vicevold- og P lan
tagemester Hans Adam T ra llo u 1), va r ganske uk lart, og som saa mange
af Datidens talrige Pro jek ter, aabenba rt alene skulde skaffe Forslags
stilleren »et lidet Støcke Brød«, som han samm en »med fattig Kone og
Børn kunde leve af«, var det andet (dateret
25/io
1710), som skyldtes
Chr. I. F o g h 2), af en ganske anden Karakter**).
Ligesom Gert Meyer i den danske B randforsikrings H istorie er
den, som h a r gjort det første, ganske vist mislykkede, Forsøg paa, med
et Slag at skaffe Hovedstadens Borgere Fordelene af de E rfaringer, det
i H am bu rg havde taget næsten et A arhund rede at indhøste, staar
Ch ri
stia n F ogh
som Bep ræ sen tan ten for den vidt om spændende P lan , som
i det 18. Aarhund redes Begyndelse forsøgtes virkeliggjort i Preussen.
Gentagne Gange frem hæver h an sit Forb illede og v iser sit Kendskab
til det. Hans Betænkning, en B landing af et Fundatsudkast og Kom
m en ta re r dertil, er i sine G rund træk en fu ldkomm en Kopi; Forslagets
Enke lthede r er derim od selvstændige og vel gennem tænkt.
Den afgørende E jendomm elighed, at Foretagendet i Kraft af en
Lovregel skulde omfatte alle Landets E jendomm e, frem træder saa-
ledes ikke som Frug ten af den for Enevæ lden naturlige T rang til over
hele Biget at skabe ensartede Fo rho ld , m en er bygget paa den p rak *) Et Missive af
30
. December
1702
3) til Byens Politimester, Stadshauptmand
og Brandmajor, og som indeholdt Ordre til at drøfte et indsendt Projekt til
en Brandordning, kan af hele Sammenhængen ses væsentligt at have drejet
sig om disse Embedsmænds noget prekære indbyrdes Forhold.
**) Hvem denne Mand har været, kan ikke oplyses. I Stamtavlen over Slægten
Fog (ved H. R. Hiort-Lorenzen.
1906
) findes han ikke optaget, og saa vidt det
kan skønnes heller ikke i Mandtallet over Kjøbenhavns Befolkning, som blev
optaget i Anledning af Branden
1728
. Af hans Ansøgning fremgaar det alene,
at han vistnok er kommen ind fra Landet, i
5
Aar har opholdt sig i Kjøben-
havn og derefter har været paa Rejser i Udlandet. Han besad juridiske Kund
skaber, men har næppe været nogen Mand i Stilling. I saa Fald vilde det
kgl. Missive, hvormed hans Ansøgning blev Politi- og Kommercekollegiet over
sendt, utvivlsomt ikke have betegnet ham alene som »een Person ved Navn
Christian Fogh«.