150 / 428
Skildring af ham som den driftige Mand, der ikke mere gaar
i Slaabrok, men har anlagt Støvler og Frakke, og som en yp
perlig Vært for sin Gæst, hvem han trakterer med god Vin,
efter de gode Apothekeres Skik, og iøvrigt ironiserer over Dig
teren, der mente, at man paa den fjerne 0 maatte leve et
Robinsonsk Liv. Oehlenschlager oplyses nu af Værten om, at
man er ligesaa godt med som i selveste København, og han
oplives ganske godt ved Værtens godlidende Skæmt og muntre
Gemyt.
Farmaceuter havde man ikke dengang, og Apotheker Ørsted
maatte en Tid bruge en forhenværende Sømand som Provisor
paa sit Apothek. Sømanden var en humoristisk Mand, der for
nøjede Familien i Apotheket. Ørsted beholdt ham dog ikke, men
fik ham gjort til Degn paa Strynø, fortæller Oehlenschlager.
Paa Strynø skulde han jo som Degn medvirke ved Kirketjene
sten. Herom hedder det:
Herligt han passer sin Dont.
Kun en Gang sagde for Amen han Stop!
Kort paa sin Sømandsmaner,
Gammel Vane bider jo bedst.
At Ørsteds Gerning mødte Paaskønnelse af Fattigvæsenets
Direktion fremgaar af, at den i Betragtning af den virkelige
Fordel, som Fattigvæsenet endogsaa i det første Aar fik af
Dispensations-Anstalten, tilstod ham et Gratiale paa 400 Rdl.
Da Ørsted blev omkring de 70, blev han svag og kunde ikke
længere selv bestyre Anstalten, og i Betragtning heraf lod Di
rektionen 1821 cand. pharm.
Michael Christian Achen
kon
stituere som Provisor. Ørsted døde den 12. December 1822.
Hans Enke faar paa Begæring Lov til at beholde Dispensations-
Anstalten til Oktober det følgende Aar. Hun paaberaaber sig
flere Tab, som er tilstødt hende, og som har gjort det vanske
ligt for hende med Udkommet.
Achen (A. H. Prot. 1835 N. 948) blev Bestyrer efter Ørsted,
og han fik foruden sin Løn 500 Rdl. aarlig i Sølv, tillige Emo-
lumenter af Bolig, Brændsel, Lys o. s. v. fra 1. November
1823. Desuden erholdt han Kostpenge for Medhjælpere og
136