151 / 428
Lærlinge i Apotheket. Ja, 1826 bifaldt Direktionen ogsaa
Achens Indstilling om, at den ældste Lærling i Dispensations-
Anstalten for Betaling maatte tage Undervisning i Latin, for at
han kunde “ fuldkomment forstaa og oversætte Pharmakopoa
danica” .
Dispensations-Anstalten gik snart over til at blive drevet som
et egentligt Apothek, i hvilket Materialierne blev anskaffede og
tilberedte som paa ethvert andet Apothek. Det forsynede
Hospitalet med nyttige Ting, endogsaa Papir og Penne, kogte
Omslag tildels blandede med narkotiske Urter, under Besty
relsens Opsigt og Ansvar o. s. v.
Indtil 1823 besørgedes denne Grødkogning i Spisemesterens
Køkken.
Apotheket blev dog snart for dyrt at drive.
Foruden selve Hospitalets tvende Afdelinger forsynede det
ogsaa Byens 12 Distrikter med Medikamenter til de Fattige,
desuden Abel Kathrines Stiftelse, Christians Plejehus, Op
fostringshuset, Vartov Hospital, Ladegaarden og St. Hans
Hospital paa Bidstrup. Overlægen paa Bidstrup,
Seidelin,
syn
tes slet ikke om at skulle forsyne sin Anstalt med Medicin fra
Alm. Hospital, og han havde vovet sig til at tage den fra en
Apotheker i Roskilde, men det blev taget ham meget ilde op,
og han fik 1823 skarpt Paalæg om at holde sig til Fattigvæse
nets Apothek. Byens Apothekere saa ogsaa med skæve Øjne
til den nye Opkomling og var straks ved Haanden med deres
Tilbud, da der ymtedes om, at den var dyr. I April 1823 hen
vendte otte af disse sig til Direktionen med Forslag om, atter
at overtage Leverancen af Medikamenter til Fattigvæsenets of
fentlige Stiftelser, Sygestuer og Byens øvrige Fattige. De vilde
nu tilstaa Direktionen
37/4
% Rabat og var desuden villige
til at afkøbe Fattigvæsenet baade Medikamenter og Redskaber
og Inventar fra Dispensations-Anstalten. Apothekeme mente, at
deres Forslag vilde kunne spare de Fattige for den lange Vej.
Hvor rigtigt dette Argument end var, reflekterede Direktionen
dog ikke paa deres Tilbud.
Bevidstheden om de store Udgifter voldte alligevel Uro, men
137