Previous Page  153 / 428 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 153 / 428 Next Page
Page Background

hvorimod Kancelliet resolverede, at Dispensations-Anstalten

skulde vedblive som hidtil. Forstander Achen fortsatte saa Drif­

ten af det, og det vedblev derefter en Snes Aar endnu. Achen

var en meget flittig Mand, dygtig og redelig og sparsommelig,

og han var saaledes i Besiddelse af netop de Egenskaber, som

særlig maatte udkræves ved en Virksomhed, hvor Sagkundska­

ben havde saa meget at betyde, og hvor en egentlig Kontrol paa

Grund af det eksklusive Speciale slet ikke kunde øves af Fattig­

væsenets Bestyrelse, hvorefter Dispensations-Anstalten opret­

holdtes.

Tjente Fattigvæsenet nu ved sit medicinske Officin? Man

svarede J a !

Det blev stedse kalkuleret, hvad Fattigvæsenet tjente ved sit

medicinske Officin, og Gevinsten ansloges til omkring 4000 Rdl.

aarlig. Der var dog dem som mente, at denne Besparelse var

illusorisk. Men om disse Penge var tjent, var det sket i en

Konkurrence mellem det Offentlige og Byen Københavns næ­

ringsdrivende Apothekere, og det var naturligvis ikke velset af

disse, ejhelier af adskillige andre, bl. a. Sundhedskollegiet. Det

var for disse en spidsborgerlig Kræmmerfærd med dette Apo-

thek paa Alm. Hospital.

Lokalerne var desuden af en saadan Beskaffenhed, at Anstal­

ten slet ikke vilde kunne gøre Fyldest efter de Krav, man stil­

lede til et Apothek.

Fra Fattigbestyrelsens Side tænkte man paa at raade Bod paa

Vejlængden og Manglerne ved at flytte Dispensations-Anstal­

ten til Nicolaj Arbejdshus i Vingaardsstræde. Dens Timer var

dog nu talte.

I 1849 havde 6 af Stadens Apothekere indgivet et Forslag

om, at Dispensations-Anstalten paa Alm. Hospital burde ned­

lægges, og at Fattigvæsenet saa til nedsatte Priser skulde tage

sin Medicin paa Stadens Apotheker.

Dette Forslag gav Anledning til en lang Forhandling, hvori

baade Fattigvæsenets Direktion, Borgerrepræsentationen og In­

denrigsministeriet deltog. Direktionens og Borgerrepræsentatio­

nens Flertal stemte for at bevare Dispensations-Anstalten, som

139