153 / 428
hvorimod Kancelliet resolverede, at Dispensations-Anstalten
skulde vedblive som hidtil. Forstander Achen fortsatte saa Drif
ten af det, og det vedblev derefter en Snes Aar endnu. Achen
var en meget flittig Mand, dygtig og redelig og sparsommelig,
og han var saaledes i Besiddelse af netop de Egenskaber, som
særlig maatte udkræves ved en Virksomhed, hvor Sagkundska
ben havde saa meget at betyde, og hvor en egentlig Kontrol paa
Grund af det eksklusive Speciale slet ikke kunde øves af Fattig
væsenets Bestyrelse, hvorefter Dispensations-Anstalten opret
holdtes.
Tjente Fattigvæsenet nu ved sit medicinske Officin? Man
svarede J a !
Det blev stedse kalkuleret, hvad Fattigvæsenet tjente ved sit
medicinske Officin, og Gevinsten ansloges til omkring 4000 Rdl.
aarlig. Der var dog dem som mente, at denne Besparelse var
illusorisk. Men om disse Penge var tjent, var det sket i en
Konkurrence mellem det Offentlige og Byen Københavns næ
ringsdrivende Apothekere, og det var naturligvis ikke velset af
disse, ejhelier af adskillige andre, bl. a. Sundhedskollegiet. Det
var for disse en spidsborgerlig Kræmmerfærd med dette Apo-
thek paa Alm. Hospital.
Lokalerne var desuden af en saadan Beskaffenhed, at Anstal
ten slet ikke vilde kunne gøre Fyldest efter de Krav, man stil
lede til et Apothek.
Fra Fattigbestyrelsens Side tænkte man paa at raade Bod paa
Vejlængden og Manglerne ved at flytte Dispensations-Anstal
ten til Nicolaj Arbejdshus i Vingaardsstræde. Dens Timer var
dog nu talte.
I 1849 havde 6 af Stadens Apothekere indgivet et Forslag
om, at Dispensations-Anstalten paa Alm. Hospital burde ned
lægges, og at Fattigvæsenet saa til nedsatte Priser skulde tage
sin Medicin paa Stadens Apotheker.
Dette Forslag gav Anledning til en lang Forhandling, hvori
baade Fattigvæsenets Direktion, Borgerrepræsentationen og In
denrigsministeriet deltog. Direktionens og Borgerrepræsentatio
nens Flertal stemte for at bevare Dispensations-Anstalten, som
139