154 / 428
den var, men med de nødvendige Forbedringer. Ministeriet
der imod.
Bag denne Forhandling spores baade klassepolitiske og kom
munalpolitiske Interesser. Indenrigsministeriets endelige Erklæ
ring afgjorde dog Sagen. En Stund saa det ud til, at Sagen
skulde blive et Konfliktspørgsmaal om Ministeriets Kompe
tence til at træffe endelig Afgørelse, idet Borgerrepræsentatio
nen mente, at Ministeriet ved at træffe denne Afgørelse var
gaaet Kommunalbestyrelsens Myndighed for nær. Den hen
viste til Kommunalanordningens §§ 29 og 44. Til Overvejelse
af dette Spørgsmaal foreslog den Nedsættelse af en kombineret
Kommission.
Kommissionen blev nedsat den 24. Marts 1851, og 24. No
vember forelaa dens Betænkning. Kommissionen kunde ikke
tilraade Forsamlingen at foretage noget videre i denne Sag.
Plakaten af 1. Juli 1799 indeholdt i sin § 114 den udtrykke
lige Bestemmelse, at Medikamenter for Fattigvæsenet skal leve
res af samtlige Stadens Apothekere mod en billig Rabat. Til
den Paragraf var det altsaa, at man nu var vendt tilbage. Dis
pensations-Anstaltens Indretning paa Hospitalet var en Und
tagelse, som man paa højeste Sted havde fundet sig i.
Overpræsident M. Lange havde sluttet sig til Ministeriets
Afgørelse. Majoriteten i Fattigvæsenets Direktion vilde paany
diskutere Spørgsmaalet, men Ministeriet erklærede, at det
maatte have sit Forblivende ved Ministeriets en Gang afgivne
Resolution, “ hvorefter Dispensations-Anstalten bliver snarest
mulig at nedlægge, og senest til 1. Maj 18 5 1” (B. F. Aarg. 10,
11 og 12. Dir. Skr. af 12. Maj 1851, “Oraklet” under C og F).
Forinden Ophævelsen blev besluttet, havde Fattigvæsenets
Bestyrelse lempet sig efter de Fattiges Tarv paa Christians
havn og paa Stadens Broer og truffet Arrangement med Apo
thekere i disse Bydele. Dette System blev nu det raadende, og
Apothekere i Byen indgik nu Akkord med Fattigvæsenet om
at levere den fornødne Medicin for 50 % af den tarifmæssige
Betaling.
Hen paa Efteraaret blev Inventar m. m. fra den ophævede
140