209 / 428
en Byggeplan drejede Forhandlingen sig i den store nedsatte
Kommission fra Slutningen af 1853. Og der skete det besynder
lige, at ingen af Hospitalets Læger, hverken Overlægerne M.
Christensen eller S. Larsen eller L. J. Brandes kom med. Der
imod tog Ministeriet M. Hassing med, som den Gang ikke var
Læge ved Alm. Hospital. Fattigdirektionen var altsaa gaaet af
1857 og Magistraten traadt i Stedet, men udenfor Hospitalet
arbejdede saa de Mænd, som undfangede Planen til det nye
Kommunehospital.
Kommissionen af 9. December 1853 talte følgende Medlem
mer: Direktøren i Indenrigsministeriet
C. F. Simony,
Over
inspektør ved Fængselsvæsenet, Professor, Dr. phil.
C. N. David,
Dekanus i Sundhedskollegiet, Professor, Dr. med.
C. P. M. Han
sen,
Overauditør, Raadmand
I. P. Holm,
Dr. med.
M. Hassing
og Borgerrepræsentant, Tømmerhandler
C. L. Maag.
Kommis
sionen afgav sin Betænkning den 30. December 1854. Den
foreslog et nyt Hospital, som skulde blive et Kommunehospital,
en for sig bestaaende særegen Stiftelse uden administrativ For
bindelse med Københavns Fattigvæsen.
Borgerrepræsentanterne contra Kancelliet
Fattigdirektionen blev altsaa ophævet 1857, man kan godt
sige, at den faldt, og den faldt for Aanden fra 1848 og 1853,
og Slaget ramte paa Alm. Hospital, næsten knusende ramte det.
Fattigdirektionen rummer en Fylde af fine Navne, hele den
Kreds af Mænd, Direktører eller Ledere af Københavns Fattig
væsen i Enevældens Dage, da Kongen havde Haand i med
Udnævnelserne, medens Kancelliet ellers var den raadende
Myndighed. Mænd fra mange Samfundsklasser, Adelsmænd
som Grev
J. H. E. Bernstorff,
til at begynde med, Embedsmænd
som Københavns Politidirektører og sammes Overpræsidenter
som Michael Lange, der i Martsdagene 1848 stillede sig i Spid
sen for Kommunalbestyrelsen paa dens Tog til Christiansborg
Slot. Her var mange Grosserere og Storhandlere som N. Ry-
berg, her var Erhvervets Repræsentanter, Byens gode Borgere
13
1 9 3