210 / 428
som Brygger I. C. Jacobsen, her var Borgerrepræsentanter, da
de kom til at bære det Navn, og mens de hed de 32 Mænd
som H. G. Sager, der blev Herredsfoged. Her er Officerer af
Københavns Væbning, som Major C. S. Mangor, og endelig
Læger som Stadslægerne og den store Autoritet Oluf Lundt
Bang, Geheimekonferensraaden, som i Aarene før Kolera
perioden stod i Spidsen for Direktionen, der har Ansvaret for
de Tilstande ved Alm. Hospital i 1853, som blev fordømte. Var
disse mange Mænd ikke velmenende og medfølende overfor de
Fattige? Jo vist! Men Dommen over deres Virksomhed er al
ligevel bleven den haardeste. Niels Ryberg var god, det er længe
siden, men fallit. Og nu Mændene fra 50erne? Alm. Hospitals
Overlæge mener, at han kender Aarsagen.
L. I. Brandes: “ Enhver Bestemmelse i Planen af 1799, der
lod sig benytte til at afskrække Befolkningen fra at søge Fat
tigvæsenets Hjælp, blev nøje overholdt, medens man mindre
brød sig om at følge den humane Aand, der gik igennem
Loven” 1 ).
Saaledes lyder Ordene, og det er bleven Samfundets Dom
over Enevældens Fattigbestyrelse. Brandes’ Ord har faaet al
mindelig Sanktion. Og alligevel er der noget af en Uret deri.
Der er to Momenter af afgørende Værdi og af mægtig Indfly
delse, som maa tages med i Bedømmelsen. 1803 sender Fattig
væsenets Direktion Indberetning til Kancelliet, igennem hvilket
Fattigvæsenets Underskud skulde dækkes, her hedder det:
I ingen af de forskellige og forhen afvekslende Bestyrelses-
Perioder har Fattigvæsenet hidtil endog med langt mindre
Antal Fattige og endog under mindre tilstrækkelig Forsørgelse
været holdt paa Fode, uden af og til at faa umiddelbare og
betydelige Tilskud fra Finanserne enten til visse Tider eller
aarligen. Dette Aar giver ogsaa Underbalance. Fattigvæsenets
Udgifter har efter Middelaar været i de forløbne 3 Aar, siden
Direktionen overtog Bestyrelsen, 210.182 Rdl.
I Krigsaarene 1807-14 var Fattigvæsenets Underbalance ste-
a) W. Christensen: »København«, S. 321-325. - »Hver 8. Dag«, 1908.
1 94