215 / 428
1857-1892
Magistraten overtog altsaa Bestyrelsen af Fattigvæsenet og
dermed af Alm. Hospital 1857. Og dermed oprandt den sidste
Periode af Hospitalets Historie i den gamle Bydel. Uviljen imod
Hospitalet fra 1853 levede videre, men Følelsen af, at Vel
standen og Fordringerne til Livet var voksede i Befolkningen
omsattes ogsaa i Bestræbelsen for bedre Kaar for de Fattige
ogsaa i Hospitalet. I de to Kommissioner fra 1853 og 1865 kom
denne Stemning tydelig til Orde, navnlig da i den sidste.
Først vilde man fjerne Sygehuset fra Amaliegade og gøre
det til et Kommunehospital, derefter organisere en Fattigfor
sørgelse, der havde det i sin Magt at skelne mellem værdige
og uværdige Trængende, det er at føre mere humane Principper
ind i Fattigforsørgelsen, endelig til sidst lade Hospitalet rømme
Amaliegade, for at det kunde faa rundeligere Plads med vi
dere Grænser udenfor Søerne. Det var Opgaverne, som de tre
Borgmestre: J. P. Holm, H. A. V. Knudsen og H. A. Jacobi
blev satte til at udføre, og det blev disse praktiske Opgaver og
Ideer, som navnlig for H. A. V. Knudsen i Modgang og Med
gang sled overmaade stærkt paa Arbejdskraften og Beslutsom
heden. Nu var det altsaa Magistraten, som havde Ledelsen paa
Hospitalet, det er Borgmesteren for 3. Afdeling, og han vidste
god Besked. Sundhedskollegiet havde i 1853 udtalt, at Hospi
talet ikke fyldestgjorde de Fordringer, som hverken fra et sani
tært eller humant Standpunkt maaatte stilles til det, og det var
bl. a. denne Udtalelse, som gav Ministeriet Anledning til at ned-
Hospitalet hjemme fra Aar til Aar
x99