220 / 428
I de 20 Aar, Borgmester H. A. V. Knudsen ledede Byens
Fattigvæsen, var det et aabent Spørgsmaal, om Alm. Hospital
skulde flyttes bort eller blive paa sin gamle Plads i Amaliegade,
og for denne sidste Anskuelse stred Borgmesteren alle sine Dage.
Sagen gav Anledning til meget langvarige Forhandlinger inden
for Kommunalbestyrelsen, men til sidst stod Borgmesteren alene
som den, der holdt paa Hospitalets Bevarelse, der hvor det var,
men han døde lige inden, det kom fra Amaliegade. Borgmeste
ren støttede sig til de berømte 49 Punkter, som fremkom i Be
gyndelsen af hans Borgmestertid.
1871 - De 4-9 Punkter
Denne berømte Serie af Forslag til Forandring og Forbedring
af Fattigvæsenet i København kaldte Borgmester Knudsen et
Systemskifte, og Direktør
St. A. Bille
gjorde ligesaa. For ham
var det et System og en Systemforandring. Punkterne stam
mede fra et af Borgerrepræsentationen den 6. November 1865
nedsat Udvalg, som skulde underkaste Fattigvæsenets Stiftelser
en Revision, gøre Forslag til en Samvirken mellem den private
og den offentlige Godgørenhed og organisere en Fattigforsør
gelse, der havde det i sin Magt at skelne mellem værdige og
uværdige Trængende, d. v. s. føre mere humane Principper ind
i Fattigforsørgelsen. Udvalget, d. e. Fædrene til de 49 Punkter,
bestod af Etatsraad
F. C. Esskildsen,
Inspektør C.
Brix,
Direktør
Hellmann,
Højesteretsadvokat
C. S. Henrichsen,
Professor
Jul.
Thomsen,
Overretsprokurator
C. L. Herforth
og Dr. med.
F. J.
Howitz.
I Maj 1866 tiltraadte Professor
F. Meldahl
Udvalget,
og om Efteraaret samme Aar udtraadte Professor Thomsen.
Magistraten fremkom med et Forslag med Hensyn til Om
ordningen af Københavns Fattigvæsen, og efter at have gjort
sig bekend med dette Forslag afgav Udvalget til Borger
repræsentationen en Udtalelse om, hvorledes Udvalget i det hele
stillede sig til Sagen. I 3 Møder var Sagen blevet undergivet
iste Behandling, hvor der fremkom en Række Forslag, Æn
dringsforslag m. m., ialt 56 Forslag, og ved Afstemning i Salen
204