221 / 428
under Mødet 24.-27. Marts 1871 blev nogle af Forslagene ud-
stemte, men 49 blev tilbage og blev vedtagne af Forsamlingen.
Disse er saa de berømte 49 Punkter. Det var en lang og meget
indviklet Afstemning, der altsaa strakte sig over 4 Aftener, og
i disse Aftener kom saa det nye System for Lyset. Det kom til
at spille en stor Rolle i Borgerrepræsentationens Forhandlinger
den følgende halve Snes Aar. Nogle Aar senere fremkom Borg
mester H. A. V. Knudsen med sine vidtløftige Planer til Om
organisation af Fattigvæsenet, der i Borgerrepræsentationen af
fødte en meget langstrakt Forhandling. Knudsen stillede sig
paa de 49 Punkters Standpunkt: at Alm. Hospital skulde bi
beholdes paa sin gamle Plads i Modsætning til de ledende
Mænd inden for Forsamlingen, og han kom derunder i en
Kamp med Borgerrepræsentationen, hvor han trak det kor
teste Straa.
Borgmester Knudsen fastholdt sin Idé om, at Hospitalet
skulde vedblive paa den gamle Plads, hvor det havde staaet i
de mange og lange Aar. Borgerrepræsentationen vilde nok be
holde Æren for de nyopførte Stiftelser ude paa Nørrebro. Det
fik Borgmesteren at vide i en Tale, som
H. H. Kayser
holdt
den 12. Januar 1891 kort før Borgmesterens Død: “Det var
ikke fra Borgmesteren, at de nye Planer var kommen” . Kayser
undlod dog ikke at tirre Borgmesteren lidt: “Man maatte vist
nok hellere ønske, at Fattigvæsenet ganske kunde undvære det
nuværende Alm. Hospital, og han var ogsaa overbevist om, at
det i sin Tid vilde finde en anden Anvendelse” .
Saare langvarig blev Forhandlingen, og begge Parter, baade
Borgmesteren og Borgerrepræsentationen, var trætte efter den
lange, en 26-aarig Forhandling, en handlingsløs Forhandling.
Borgmesteren selv mødte mere Sympati end hans Plan. Under
Forhandlingen den 15. Oktober 1877, S. 648, udtalte Hof
møbelfabrikant
L. Larsen:
At Fattigvæsenet har den Lykke at
blive bestyret af en Mand, der har forstaaet at erhverve sig en
høj Grad af Agtelse, baade hos de Fattige og hos dem, der ar
bejder under ham. Hans Plan aander en høj Grad af Vel
vilje og Retfærdighedsfølelse overfor de Fattige.
205