217 / 428
tigen, Kandidaterne og andre Funktionærer benyttede Embeds
boliger og anvende dem til Rum for Lemmer.
Kommissionens Forslag 1853 var at lade Hospitalet blive
igen, hvad det oprindelig bestemtes til, nemlig en Lemme
stiftelse, en Plejestiftelse, og saa lade det blive, hvor det var,
men at fjerne Sygehospitalet, som i Tidens Løb var vokset op i
Læ af den oprindelige Stiftelse og nu overskyggede denne. Det
blev ogsaa Magistratens Standpunkt til nogle Aar før Aarhun-
dredets Slutning, men da faldt det ogsaa - man kan sige: uden
Sværdslag. Byen havde 1769 70.514 Indbyggere, 1895 333.835
Indbyggere.
Hospitalet havde 3 Overlæger og fik nu en fjerde 1860. Pa
tientpladsernes Antal var nu 273 paa den medicinske Afdeling.
Professor
M. Christensen
foreslog at oprette en ny medicinsk
Afdeling. Borgerrepræsentationen gik ind derpaa, bevilgede de
nødvendige Midler baade til en fjerde Overlæge og en Reserve
læge. Fra 1. November 1860 blev Reserveaccouchør ved Fød
selsstiftelsen Th. Aarestrup Overlæge, og 4. Reservelæge blev
Kandidat
C. T. A. Drejer.
Og denne Foranstaltning betragtedes
ikke som midlertidig, men som stadig, der vilde finde Anven
delse ved det nye Kommunehospital. De to nye Læger fik ikke
Bolig i Hospitalet. De to andre Overlæger var S. E. Larsen og
M. Hassing, den første siden 1843, den sidste fra 1855. 1864
var Duntzfeldts Gaard militært Lazaret fra 7. Februar til 10.
September. Hovedbygningen blev udelukkende forbeholdt Kvin
derne - Nybygning og Sidebygningen, den tidligere Staldbyg
ning for Mændene. Ved Sygehospitalets Ophævelse 1863 blev
Lemmekøkkenet inddraget og hele Økonomien samlet i eet
Køkken, under Bestyrelse af Økonomen. Lemmekøkkenet blev
Værksted for Lemmer. Inspektørens Have blev lagt til de
aabne Pladser for frisk Luft.
Holmens Arbejdshus inddrages under Hospitalet
Arbejdshuset ophævedes som selvstændig Stiftelse. Her fand
tes Bredgades Skole, de øvrige Lokaler blev nu underlagt Alm.
201