![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0221.jpg)
Samtidig med, at Borgmester Knudsen arbejdede med sine
Planer under Debatterne i Borgerrepræsentationen, var han jo
nu Alm. Hospitals Overhoved. Med stor Interesse tog han sig
ogsaa af sit Hospital og prægede Udviklingen der i de følgende
20 Aar. Hans Hovedtanke var at gøre Anstalten saa tjenlig
for dens Formaal, som nu Pengene tillod ham, og at bevare
det paa dets gamle Plads efter Programmet i de 49 Punkter.
1871
Med de 49 Punkter gik hen over Hospitalet en Luftning, hvis
Betydning man bedst ser ved at betragte i Sammenhæng Punk
ternes Virkning paa det daglige Liv i Hospitalet. 26. Maj 1871
stadfæstede Indenrigsministeriet den af Kommunalbestyrelsen
vedtagne Omordning af Stadens Fattigvæsen, ogsaa de 49
Punkter.
Punkt 2 1, Sondring mellem værdige og uværdige. Der var
5 Hovedfordringer, som gav Beslutningerne af 1871 deres egent
lige Karakter som et 1) bestemt System. Se Punkt 2 1, Sondring
mellem værdige og uværdige Trængende; 2) Fordeling af
Rummene i Fattigvæsenets Bygninger; 3) Fuld Forplejning;
4) Forudgaaende Undersøgelse og Kontrol, som kræver et dyg
tigt Opsynspersonale; 5) Indrettelse af særskilte Sygestuer.
Bille kaldte ogsaa Punkterne for Systemforandring.
Hospitalet ude
I Plejeafdelingen, som man nu begyndte at sige, var der
1863 461 Mænd og 757 Kvinder. Og disse mange Mennesker
plejedes foruden i Hospitalet i Holmens Arbejdshus i Bred
gade og i Nyboder m. fl. Steder. Her fremkommer Filialerne,
som foran sagt. Ogsaa Arbejdshusene og Fattiggaarden maatte
her gøre Tjeneste.
Nikolaj Arbejdshus ................ 1878
Fattiggaarden ................ 1860-1870 B. F. 12. Jan. 1891
206