285 / 428
unge Lægers Forening af 1829 “ Filiatrien” blev Manglen ogsaa
behandlet, og derfra er Stødet givet til Sagens Ordning med
Alm. Hospital. Samtidig fik Overlægen ved Frederiks Hospital
ogsaa Pligt til at holde kliniske Forelæsninger for de Stu
derende1 ).
Et Par specielle, men aparte Sygestuer var indrettede. Den
første var en Sultekur-Stue. Herom hedder det: Regiments
kirurg Wendt fik i August 1814 efter Anmodning anvist en
Sultekur-Stue, hvilken han vilde benytte til de Mandspatienter,
som han fandt kvalificerede dertil, og 18 17 kom en Sultekur-
Stue for Fruentimmerpatienter til. Sultekuren vilde efter Wendts
Skøn være et godt Middel til at rense Sygestuerne for mange
Benskade-Patienter. Den anden Stue var til en Svovlrøgnings-
Indretning2) for Fnatpatienter. Den begyndte i September 1816,
og Indretningen blev siden udvidet til 2 Værelser. Fra Marts
1818 blev Patienter fra Byen modtagne til Behandling uden at
være indlagte som Patienter i Hospitalet. Man anvendte Dampe,
Cinnober og andre mineralske Dampe eller Røg, som lededes
ind i opretstaaende Tønder forsynede med Skindhætter. Pa
tienten steg ovenfra ned i Tønden og fik Hætten bundet til om
Halsen, saa Aandedrættet kunde være frit.
Svovlrøgningen kom ogsaa Lemmerne tilgode, uden at de
derfor egentlig var Patienter. Det hedder nemlig i 1818, at da
en Del gamle Lemmer var bleven befængt med Alderdoms-Kløe
og andre Sygdomme, sattes den i Lemmehospitalets Gaard væ
rende Svovlrøgningsanstalt, som var et Hus med Tag, men som
i flere Aar ikke havde været brugt, atter i Stand. Svovlrøgning
anvendtes for Fnat, som før nævnt, men ogsaa for Gigt, Ring
orme og Alderdoms-Kløe. Folk fra Byen betalte 1 / for et Op
hold i Tønden %— / 2 Time ad Gangen.
Til Svovlrøgningen blev siden føjet et varmt Bad for Fnat-
patienterne, og naar saadanne kom fra Byen, maatte de betale
det samme for Badet som for selve Røgningen, nemlig 16 Sk.
x) Ugeskrift for Læger 1839 S. 559 og 1840 S. 289 ff. 2) Penia 1821
S. 157 ff. A. H. R. Prot. 1814 d. 12. Aug. 1832 d. 17. Marts.
269