286 / 428
I 1817 maatte enkelte af de saakaldte Koppekældere tages i
Brug til Fnatpatienter. Wendt skriver i sit Forslag herom, at
Fnatkur “ for nærværende Tid for hele Publikum og Staden er
lige saa vigtig som fordum Koppernes Udryddelse” . I Decem
ber 18 17 henlaa paa Fnatstuerne Litra T (for Mænd) og
Litra
0
(for Kvinder) 24 Subjekter (Mandfolk) og 47 Patien
ter (Kvindfolk), og af Mangel paa yderligere Plads blev derfor
bestemt, at ingen Fnatpatient maatte modtages, forinden han
var fremstillet for Direktionen ved dens Møde i Hospitalet. For
uden Svovlrøgnings-Apparaterne var der i Hospitalets Gaards-
rum anbragt 2 — siden 4 tætte firkantede Hytter af Brædder,
hvori de fnattedes Gang- og Sengeklæder gennemrøgedes med
Svovl eller andre mineralske Dampe.
En Dag om Ugen var Direktionen tilstede i Alm. Hospital
for at indlægge til Kur. Patienterne fik 1835 Lov til at vente
i Skolestuen, tidligere havde de kun Porten at vente i. Ved St.
Hans Hospitals, d. v. s. Ladegaardens Nedlæggelse 1816 mod
tog Alm. Hospital baade afsindige og rasende Patienter og
maatte til disse anskaffe baade Spændetrøjer og Spænderemme
til Fødder. De paagældende Patienter blev kun midlertidigt i
Alm. Hospital og afsendtes senere til Bidstrupgaard. Der blev
dog ved at indkomme til Hospitalet rasende Patienter, som saa
sendtes til St. Hans Hospital i Roskilde. 1830 i Oktober Maaned
anskaffede Hospitalet 10 nye Spændetrøjer. Samtidig fandtes
der 6 ældre. Og de benyttedes baade til Patienterne og i Ka
chotterne. Spændetrøjerne var ophængte i en af Sygestuerne,
naar de ikke var i Brug. 1834 anskaffedes igen 8 nye Spænde
trøjer, og 1840 tvende Sæt Læderspændetrøjer.
Opvartn ingspersonalet
Dette Personale paa Sygeafdelingen bestod af Stuekoner
(Gangkoner) fra Byen, Gangpiger og Vaagekoner (Lemmer).
I 1816 og 1821 havde Professor Wendt fremsat Forslag om at
tage Vaagekoner fra Byen, saaledes som man gjorde i “ Guld
huset” , men her kunde Direktionen ikke følge ham. Der fandtes
270