282 / 428
tes, samt at Kandidaterne paa Hospitalet som Lægekyndige ef
ter Tur skulde tilkaldes for ved Undersøgelse af Børnene at
bedømme, om de, som skulde rises, formedelst Blodspytning,
Brok el. lign. ej burde underkastes Straffen. Hospitalets Over
læger havde gjort Indstilling om Sagen og synes at være Tan
kens egentlige Ophavsmænd.
For Kandidaterne var Bestemmelsen ret ubehagelig og vilde
jo medføre forøget Arbejde for dem. Om de har forsøgt nogen
Forhandling med Overlægerne er uvist, men straks efter ind
sendte de til Direktionen et Pro Memoria, hvori de udtalte, at
de nok vilde medvirke ved Afstraffelsen af Hospitalets eget
Personale, men at de ikke indsaa at være mere forpligtede til
at gøre denne Tjeneste ved de af Fattigvæsenets Børn, som fra
Distrikterne sendtes til Hospitalet til Revselse, end til at tilse
dem i andre Maader. Direktionen gentog kun sit Paabud, og
da først Kandidat Kongsted og siden Nagel ligefrem nægtede
at møde efter Overlægernes Ordre, blev disse enige om indtil
videre selv at paatage sig Forretningerne, og saaledes skete
det f. Eks. den 23. August med tvende i Fattigvæsenets Arrest
til Afstraffelse hensatte Børn. Direktionen tilskrev Overlægerne
og anmodede dem om at sammenkalde Kandidaterne og med
dele dem, “ at de af dem, som ikke vilde efterkomme Direk
tionens Resolution af 12. August, skulde opsiges til at kvittere
Hospitalet om 3 Maaneder” . I denne Rigorisme kunde Stads-
physikus dog ikke følge de andre Direktionsmedlemmer og un
derskrev ej heller deres Skrivelse til Overlægerne. Han mente,
at det kunde være vanskeligt at faa “ de øvede Assistenter” er
stattede uden Skade for Hospitalets Syge og foreslog, at man
burde modificere Ordren noget og kun forlange af Kandida
terne, at de skulde undersøge de skyldige og tilføje deres Vide
tur, men fritage dem for at overvære Eksekutionen.
Kongsted og Nagel fik Opsigelse, men den første fraflyttede
næppe Hospitalet. Han søgte i December Maaned i ret yd
myge Vendinger om at maatte indtræde i sit forrige Nummer
som Kandidat. Han haabede “ at den Misfornøjelse, som han
og de øvrige Kandidater havde paadraget sig, maatte anses som
266