283 / 428
en Misforstaaelse, og tilsiger Direktionen loyalt at følge enhver
Instruks fra den” . Nagel var sikkert Hovedmanden i denne lille
Kandidat-Strejke. Udfaldet blev forøvrigt, at man fulgte den
Mellemvej, som Stadsphysikus havde antydet: Kandidaterne
skulde syne Børnene og tilføje deres Videtur, men blev saa fri-
tagne for at overvære Afstraffelsen. Om denne som saadan
mæles ikke et Ord. Lægerne havde det dog nu i deres Haand
at indrette deres Videtur til Bedste for Børnene efter humane
Hensyn1 ). For det tidligere udbredte Rygte om, at et Barn var
død af den udstandne Straf, maatte Etatsraad Barens udholde
en vidtløftig Proces for at afbevise en til Kongen indgivet ugrun
det Klage over Straffebehandlingen.
Omtrent samtidig med Kandidatrevolten opkom Tanken om
en Udvidelse af Virksomheden for Hospitalets Læger. Fattig
væsenets Direktion havde udarbejdet en Plan om at afskaffe
Distriktslægerne i Byen og overdrage Tilsynet med Distrikternes
Syge til Alm. Hospitals Læger og Kandidater. Fra Den almin
delige Direktions Side og fra Kancelliet ventede man ingen
Indvendinger, men saa indtraf Kandidatstrejken paa Alm. Ho
spital, og med et Slag ændredes Direktionens Syn. Den blev
saa betænkelig ved denne Plan, at den med et standsede hele
Sagen. Den fandt, at det med Kandidaterne forefaldne gjorde
det betænkeligt at overdrage disse en større Virkekreds, hvilket
kunde give Anledning til endnu flere Ubehageligheder. For
slaget blev tilbagekaldt fra Den almindelige Direktion med den
Motivering, at indtrufne Omstændigheder nødte Direktionen
til at afstaa fra det.
Men Tanken var ikke uddød, den dukkede op igen paa et
senere Tidspunkt. Professor Wendt tog den gamle Tanke op i
Sparekommissionen 1828, men i en lidt større Stil. Han fore
slog at forøge Distriktslægernes Tal fra 6 til 12 og da at under
ordne deres Virksomhed under Overlægerne paa Alm. Hospital,
ligesom Kompagni- og Eskadronskirurgerne ved Landmilitær-
etaten stod under Regimentskirurgerne. Mellem Distriktslægerne
*) Oraklet, under B.
267