132 / 193
130
SIGURD JENSEN
kende til, at Sundby kirkegård har bevaret sin virkekreds, men i mod
sætning til kirkegården er krematoriet kommet til at virke ud over
det lokale plan, idet det stort set betjener hele amagerområdet i
det omfang, befolkningen dér ønsker kremering foretaget. Den tra
fikale forbedring til sjællandssiden ved bygningen af Sjællandsbroen
har desuden i nogen grad bevirket, at Sundby krematorium også er
blevet benyttet af beboerne i den sydvestlige del af Vesterbro.
Før Sundby kirkegård blev lagt ind under Københavns kommune,
bestyredes dens forretninger af skiftende kirkeværger. Siden 1903 har
den været administreret af Københavns magistrats 1. afdeling (om
borgmestrene se Hist. Medd. o. Kbhvn. årb. 1970, Tillæg s. 69).
Inspektørerne har været
Johan Henrik Julius Lund
Anders Carl Henrik Jensen
Hans Georg Villumsen
i 956-59
Børge Kristensen
1960-
K IL D E R OG L IT T E R A T U R
Grundlaget for fremstillingen har været Københavns Borgerrepræsen
tanters Forhandlinger, Cultus-Ministeriets 1. dept. journal nr. Y 1041
( 18 7 1) o g Z 115 0 (187 2 ), Taamby Sogneforstanderskabs Forhand
lingsprotokol 1866-76, Sundby kirkes embedsbog, Amager birks skøde-
og panteprotokol K . 1867-72 (landsarkivet), Københavns begravelses
væsen: Oplysningsbog D. De enkelte kirkegårde, Sundby Kirke
1870/1970 , udg. af Sundby sognekald 1970, forskellige udgaver af
Traps Danmark, Steffen Linvald: Sundby. Byens overdrev (1967 ),
Sundbyerne 1902-1927, udg. af Sundbyernes Grundejerforening og
Sundbyernes Handelsforening (19 2 7 ), C. Nyrop: Fredens Mølle
(190 5 ), Dansk Biografisk Leksikon m.v.
For hjælp ved fremskaffelsen af oplysninger og billedmateriale
retter jeg en hjertelig tak til Københavns begravelsesvæsen og ledelsen
af Sundby kirkegård. Sidstnævntes erfaringer danner grundlaget for
de afsluttende betragtninger om kirkegårdens karakter.