Previous Page  136 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 136 / 193 Next Page
Page Background

1 3 4

KØBENHAVNS STADSARKIV I 1971

Da lavene også fungerede som sygekasser, begravelsesforsikrings­

selskaber og i øvrigt understøttede trængende medlemmer og enker,

måtte man have indtægter fra lavsmedlemmerne. Derfor optræder

i mange tilfælde kontingentprotokoller, de såkaldte tidepengeproto-

koller (kontingentet skulle erlægges til bestemte tider). For udgifter

førtes der ofte særskilte bøger.

Lærlinge knyttedes i mange tilfælde til læremestrene ved kon­

trakter, og man kan følgelig i lavsarkiverne støde på bøger, hvori

kontrakter er kopieret, eller, hvad der er mest almindeligt, bøger

hvori læreforholdets konditioner er indført, de såkaldte drengebøger

eller ind- og udskrivningsbøger. Noteret er da i hvert fald drengens

navn, læremesterens navn og læreforholdets løbetid, tit også drengens

faders eller værges navn samt undertiden også navnet på en eventuel

kautionist.

I de lav, der havde en egentlig lavsskriver, førte man hyppigt kopi­

bøger over udgåede breve og af og til også over indkomne. Var det

skik ved et lav blot at gemme indkomne breve og hertil at vedlægge

svarkoncepter er man selvfølgelig lige så godt (om ikke bedre) hjulpen.

Det var almindeligt, at svende havde deres egne forsamlinger. Disse

bestyredes af oldgesellerne og stod som regel under lavets opsigt. Der

kan for svendeforsamlingernes vedkommende være ført protokoller af

samme karakter som ved mestrenes lav. Svendesammenslutningerne

ydede bidrag til syge medlemmer, til begravelser, til enker og til svende

på vandring. De førte også tilsyn med, at fagets traditioner blev holdt

i hævd.

Ofte var der i provinsbyerne ikke mestre nok til at danne et selv­

stændigt lav, og derfor ser man ikke sjældent provinsmestre som med­

lemmer af københavnske lav.

Med hensyn til handelslavene gælder, at de totalt ophævedes ved

næringsloven af 1857, hvorimod håndværkerlavene fik lov at bestå

som institutioner med i det væsentlige sociale opgaver.

Såvel lavene i almindelighed som det enkelte lav har i tidens løb

adskillige gange skiftet karakter. At gøre rede for sådanne ændringer

ville være ganske omstændeligt, og det er da også kun sket i be­

grænset omfang i registraturen. Antallet af lav har til forskellige tider

varieret, idet forskellige fag undertiden har været slået sammen i et

enkelt lav, mens der til andre tider har været tale om en mere vidt