135 / 193
KØBENHAVNS STADSARKIV I 1971
133
Lavsarkivalier.
(Ved fuldmægtig
Egil S kali).
I 1971 opfyldtes et
længe næret ønske, idet det ved et samarbejde mellem landsarkivet
for Sjælland og stadsarkivet lykkedes at udgive en samlet registratur
over københavnske lavsarkiver. Den redigeredes af arkivar ved lands
arkivet Andreas Jørgensen og nærværende artikels forfatter.
Lavene var sammenslutninger af håndværkere og handlende; deres
oprindelse går tilbage til middelalderen. Grænserne for deres virk
somhed og rettigheder var fastlagt i de såkaldte lavsskråer eller, som
de senere kaldtes, lavsartikler. Ved næringsloven af 1857 mistede de
deres rettigheder, og en del af dem blev kort efter ophævet. Da magi
straten gennem århundreder havde fungeret som lavenes nærmeste
øvrighed, blev de ophævede lavs arkivalier nu afleveret til magistra
tens arkiv, rådstuearkivet, det nuværende stadsarkiv. I tidens løb er
derefter yderligere en del arkivalier afleveret dels til stadsarkivet og
dels til det i 1893 oprettede landsarkiv for Sjælland m.m. Andre lav
opbevarer selv deres arkivalier.
Som berørt var det direkte tilsyn med lavene overladt magistraten,
der til tider sikrede sin indflydelse ved at lade en rådmand overvære
lavsmøderne, ligesom oldermandsvalg skulle godkendes af magistra
ten. For at blive medlem af et lav måtte man aflægge mesterprøve og
erhverve borgerskab hos magistraten. Lavsforholdene kan derfor
kildemæssigt følges i magistratens arkiv, først og fremmest i borger
skabsprotokoller og resolutionsprotokoller med tilhørende registre,
kopibøger og bilag. I stadsarkivet findes desuden en mindre gruppe
arkivalier, der under betegnelsen »Magistraten og lavene« af for
skellige årsager er behandlet som et selvstændigt arkiv.
Lavsarkivernes indhold er højst varierende. I de fleste tilfælde
findes der en lavsprotokol, men det er meget forskelligt, hvad der er
indført i protokollerne. Det har i denne forbindelse haft nogen betyd
ning, om lavet havde råd til at betale en lavsskriver, eller om older
manden eller en mester førte bøgerne. I lavsprotokollerne, der fra
1749 skulle autoriseres af magistraten, vil man hovedsageligt kunne
finde referater af lavsmøder, hvor der blev behandlet spørgsmål om
optagelse i lavet, sager om fremmedes indgreb i lavsrettigheder, ud
nævnelse af mestre til varetagelse af lavets interesser, såkaldte bi
siddere, regnskab m.m. Endvidere vil man ofte kunne støde på
mesterfortegnelser i dem.