61 / 193
GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1723
59
sige længen langs Nørregade (»Klosteret«) og Regensen. Byggeriet
på Regensens fløj mod Skidenstræde (Krystalgade) begyndte sent
på sommeren 1729 og var afsluttet senest i juni 17 3 1 .89 Herefter gik
Regens-byggeriet i stå, og først i 1743 påbegyndtes opførelsen af den
vestlige del af Store Kannikestræde-fløjen, der blev færdig året efter.90
Imidlertid viste det sig, at kirkefløjen var ved at styrte sammen. I
1748-49 blev den derfor revet ned og en ny bygget.91 Det var således
i den sidste ende kun en meget lille del af Regensen, der havde klaret
brandens ødelæggelser.
Vor Frue Latinske Skole
i Dyrkøb, der lå, hvor nu Soldins Stiftelse
ligger, blev hurtigt genopført og var færdig i 17 3 1 .92 Samme år star
tede byggeriet på
Bispegården,
der kunne tages i brug i december
1732 .93
Tre af byens hospitaler,
Poul Fechtels Boder, Brøndstrædes og Bu-
dolphs Hospitaler, var brændt. Heraf blev de to førstnævnte genop
ført i henholdsvis 1732 og 1734, mens Budolphs Hospital —der skif
tede beliggenhed fra Pustervig til St. Pedersstræde - først var gen
opført i 1743.94
Hele det her omtalte offentlige byggeri krævede i sig selv en stor
indsats af penge, materialer og håndværkere. Pengemangel blev ikke
den store hindring for byggeriet, bortset fra enkelte tilfælde som Frue
Kirkes tårn og sidste del af Regensen. Derimod voldte fremskaffelsen
både af materialer og af et tilstrækkeligt antal kvalificerede hånd
værkere store problemer, og det fremgår med al tydelighed af det be
varede brevmateriale, at man gjorde sig mange anstrengelser for at
klare dem.95 At det faktisk lykkedes, viser den kendsgerning, at største
delen af byggeriet blev gennemført så hurtigt, og at de bevarede byg
ninger har en udmærket kvalitet.
2. Oversigt over byggeriets omfang og byggetempoet
Den daglige ledelse af det private byggeri i København lå fra marts
1729 til marts 17 3 1 i hænderne på Bygningskommissionen for Kø
benhavn og herefter hos stadsbygmester Banner Matthisen, der sad
i embedet i hele byggeperioden, idet han blev udnævnt i november
1728 og virkede til sin død i 17 7 1. Oplysninger om byggeriet må
derfor især søges i bygningskommissionens og stadsbygmesterens ar
kiver. Heraf eksisterer Banner Matthisens arkiv tilsyneladende ikke,1