![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0057.jpg)
GENOPBYGNINGEN AF KØBENHAVN EFTER BRANDEN I 1728
55
kommissionen dette arbejde, da han mente, at den ikke ville kunne
overkomme mere end det private byggeri.”9 Kongen fulgte delvis
rådet, idet han samme dag, som Reventlow blev udnævnt til ober-
direkteur for bygningskommissionen, overdrog opsynet med kirkernes
og rådhusets genopførelse til en kommission, bestående af overcere
monimester Vincents Lerche og biskop Christen Worm, assisteret af
generalbygmester Ernst.'’0 Den nye kommission var ikke underlagt
Reventlows overdirektion.
Allerede før kommissionen blev dannet, var der blevet udarbejdet
et overslag over udgifterne til kirkernes genopførelse, og det var be
sluttet, at de skulle dækkes af et brandstyr, der var blevet udskrevet
den 2 1. december 1728 (se p. 77). Kommissionen skulle udelukkende
beskæftige sig med selve byggeriet, mens alle pengesager blev ordnet
via brandstyrkassereren.
Da pengene indløb planmæssigt i brandstyrkassen, var det offent
lige byggeri væsentligt bedre stillet end det private, og byggeriet gik
da også hurtigere.
Den mindste af kirkerne, Reformert Kirke, kunne ikke få bygge
omkostningerne dækket af brandstyrkassen, så den måtte opføres dels
for menighedens egne penge og dels for penge indsamlet blandt tros
fæller i udlandet. Alligevel var det den eneste kirke, der blev færdig
i Frederik IV ’s levetid. Indvielsen fandt dog først sted den
4. marts 17 3 1 .(,t
Trinitatis Kirke var den mindst beskadigede af kirkerne, og i som
meren 1730 var man så langt med byggeriet, at universitetsbiblio
teket, der stadig skulle have til huse på kirkens loft, kunne modtage
godt 2000 bind fra kongens bibliotek. I løbet af det følgende år blev
kirkens indre færdig, og indvielsen fandt sted den 7. oktober 1 7 3 1 .02
For St. Petri Kirke’s vedkommende blev selve bygningen betalt af
brandstyrkassen, mens kirkens menighed selv måtte bekoste inven
taret. Også denne kirke blev - bortset fra tårnet - hurtigt færdig, og
blev taget i brug i september 17 3 1 .“
Rådhuset på Nytorv gik man under Ernst’s ledelse04 i gang med
i 1729. Bygningen var ikke blevet mere ødelagt under branden, end
at man kunne benytte dele af murene ved genopbygningen, og bygge
riet skred derfor hurtigt frem.G”
De sidste to kirker, Helliggeist og Frue Kirke, var man derimod