60 / 193
58
HENR IK B. HOFFMEYER
Banner Matthisen og fra 1742 til byggeriets afslutning i 1744 hos
hofbygmester Lauritz de Thura.™ Disse ledelsesskift fremmede ikke
byggeriet, der yderligere blev forsinket af problemer med håndvær
kerne og af mangel på penger idet brandstyrkassens midler var brugt
op, og en særlig extraskat måtte udskrives i 1738, for at byggeriet
kunne fortsætte. Brandstyrkasserer Simon Paulli begik derefter under
slæb, så nye foranstaltninger måtte træffes, for at det nødvendige
beløb kunne skaffes. Først 16 år efter branden - i december 1744 -
var tårnet endelig færdigt. Til gengæld var resultatet imponerende,
idet det havde den anselige højde af 384 fod eller godt 120 meter.8"
Med hensyn til opførelsestid udgjorde Frue Kirke en undtagelse
blandt de offentlige bygninger. De fleste andre var som omtalt gen
opført i 1735 :
Vaisenhuseis
opførelse blev ledet af Krieger. Det var delvis under
tag ved Frederik IV ’s død, og var færdigt i februar 1734 .81
A f
universitetets
bygninger stod kun det gamle konsistoriumshus
tilbage efter branden, men også af Collegium Novum og af forbindel
sesbygningen mellem dette og konsistoriumshuset var der brugbare
bygningsrester.82 Hurtigst gik byggeriet på kommunitetets hus langs
Nørregade, der var færdigt i november 1 7 3 1 .83 På dette tidspukt
var de øvrige bygninger under opførelse, og Collegium Novum
(Store Auditorium), der blev genopført under Kriegers ledelse, blev
indviet godt et år senere, i december 1732 .84
De 1 1 professorresidensers
opførelse trak derimod længe ud. I
januar 1732 afleverede Ramus tegninger og overslag, og det blev
bestemt, at der skulle opføres 5 i 1732 og resten i 1733 .85 Virkelig
heden blev dog en ganske anden, idet kun 5 af residenserne stod fær
dige i 1735. Først i 1754-55 blev endnu 5 opført, og den sidste blev
ikke opført før i 1758.80
Studenternes boliger blev hurtigere genopført.
De tre kollegier,
Valkendorfs, Borchs og Ehlers, var færdige i løbet af 1732. Det skyld
tes ikke mindst, at de ikke var mere medtagne efter branden, end at
man kunne genanvende store dele af murværket.87
Heller ikke
Regensen
var helt ødelagt. Kirken og den østlige halvdel
af bygningen mod Store Kannikestræde var sluppet med mindre øde
læggelser og kunne hurtigt istandsættes.88 Kommunitetet måtte selv
udrede omkostningerne ved genopførelsen af sine bygninger, det vil