64 / 73
PLAKATSØJLERNE
Plakatsøjlen paa Vandkunsten.
H
o v e d s t a d e n
er
blevet lyksalig-
gjort med Plakatsøj
ler. Man skulde paa
Forhaand tro, at vi
havde nok af Plakater
her i Byen; der er jo
snart sagt ikke et Hus
eller en Mur eller
Gavl, der ikke er smurt
over med mer eller
mindre smagløse Pla
kater og Reklamer;
men det kan jo være,
at vi trænger til me
re Reklamering, end
Pladsen hidtil har til
ladt. Ellers havde vi
vel ikke set førende
Hovedstadsblade, der
nu hæftigt bekæmper
de nye Plakatsøjler,
selv anbringe lange
Rækker af Udhængs
skabe paa en i Gade
billedet saa stilfærdigt
og nobelt virkende
Bygning som det kon
gelige Assistenshus i
Nybrogade eller foran
Søpavillonen.
Nu er der vist in
gen Tvivl om, at de
nye Plakatsøjler hid
til ikke har haft »fair
trial«. Paa selve den
foretrukne Type paa
Plakatsøjlerne er der
i det store og Hele
— efter vor Anskuelse
— intet væsentligt at
udsætte.
Søjlen er
ganske ukunstlet i sin
Opbygning uden Spor
af den forlorne Pynt,
som en Del af de indsendte Konkurrence
udkast var mer eller mindre behængt med,
og den vil, naar »Skaftet« dækkes med de —
forhaabentlig smagfulde — Plakaters brogede
Farver, komme til at tage sig ganske ander
ledes ud end nu, hvor den graa Cement
flade præsenterer sig i al sin Nøgenhed. Op
stillet paa store Torve og Pladser eller ved
store brede Færdselsaarer, er der formentlig
heller ikke Grund til at tvivle om, at de ikke
skulde kunne virke oplivende i Gadebilledet;
det maa jo haves i Erindring, at nye Indtryk
altid skal have en vis Tid for at fæstne sig.
Men naar Kommunalbestyrelsen griber saa
afgjort fejl, som naar man stiller en af Pla
katsøjlerne op paa et saa lille Torv som
Vandkunsten, hvor den er ganske ude af Maal
med alle Omgivelser, er det kun naturligt, at
Byens Borgere protesterer mod dette Indgreb
i Torvets Stemning. Ja man forstaar simpelt
hen ikke, at Kommunalbestyrelsen, der ved
Anbringelse paa Torvet af
M a g d a h l - N i e l s e n s
smukke lille Brønd og ved Plantningen af 2
Træer i Endepunkterne af Torvets Længde
akse har frembragt et Stykke Pladskunst af
høj Rang, saa fuldkommen kan slaa Spillet
overende for sig selv ved ind i Torvets Axe,
mellem Brønden og det ene af Træerne at an
bringe en Plakatsøjle.
Men det er forhaabentlig udenfor al Tvivl,
at Kommunalbestyrelsen efter at være gjort
opmærksom paa Plakatsøjlens ualmindelig
brutale Virkning paa det omhandlede Sted,
ikke vil holde sig tilbage fra at gøre Brug af
den Magistraten i Koncessionsbetingelserne
hjemlede Ret til at faa Søjlen flyttet et andet
Sted hen. (I § 2 i disse Betingelser hedder det:
»Skulde Magistraten af Hensyn til Færdselen
el l er af and r e G r u n d e senere ønske en el
ler flere Plakatsøjler flyttet til andre Pladser,
skal Koncessionshaverne være forpligtet til
med en Uges Varsel at efterkomme et Paalæg
herom . ..«).
Og hvorfor skulde en saadan Bestemmelse
mon være indsat, naar den ikke i paakom
mende Tilfælde skulde kunne anvendes?
5 7