A
n d e r s e n
var alene. Men senere har
vi faaet
H
ø r u p
og
C
a r o l i n e
A
m a l i e
og
nu sidst Mindesmærket for
M
a t z e n
,
i sig selv nobelt og smukt, men uden
Mening, hvor det staar.
Kongens Have er allerede bleven
et Pulterkammer, og det er kun et
Tidsspørgsmaal, inden ogsaa de andre
Anlæg bliver det.
Den smukke og naturlige Trang, vi
alle har til at se Mennesker, vi beun
drer og holder af, mindede monumen
talt i evigt Stof, er, som Forholdene
truer med at udvikle sig, faktisk ved
at berøve os Værdier i Stedet for at
skænke os ny.
Hvad det kommer an paa, er at
give Trangen til at mindes vore kendte
Personligheder et naturligt og smukt
Afløb.
Og det kan ske ved at indrette et
rummeligt, offentlig tilgængeligt Ter-
rain med den Fremtid for Øje dér at
samle alle de offentlige Monumenter,
der nu tilfældigt og planløst spredes
ud over den ganske By og dens An
læg. Og Kjøbenhavn har netop Betin
gelsen for at kunne virkeliggøre en
saadan Ordning. Forudsat Kastellet
ikke egner sig (Kastellets Fremtid lig
ger jo endnu hen i det uvisse), bør
Fæ l l e d p a r k e n indrettes dertil. Det
er en Park i sin Vorden; den skal
ad Aare forme sin egen Stemning.
Der er desuden Plads. De enkelte
Monumenter behøver ikke at genere
hverandre. Og det vil jo ikke vare
længe, før denne Park vil blive ind
draget i den almindelige Bevidsthed
som en Del af det »rigtige« Kjøben
havn.
I Fæl l edpar ken vil vi kunne
f a a e t F r i l u f t s p a n t h e o n , s omd e r
er M ening i.
BYENS RENLIGHED
I et Brev til Bestyrelsen fremsætter et Medlem følgende
Betragtninger, der forekommer os af Interesse, og som vi
derfor herved offentliggør.
I
Forskønnelsen 1914 Side 48 omtales Hu s
fagaderne blandt andet med Bemærkning,
at man maa stille større Krav til Renholdelse
af Gaderne. Jeg tillader mig at fremsætte nogle
personlige Synspunkter.
Den kommunale Gadefejning er langtfra
ideel. I Tørhedsperioder faar det samme Papir
og Snavs den reglementerede Behandling Dag
efter Dag, uden at det kommer bort fra Gaden.
Bortset fra den nedenfor nævnte Fejl, der er
fælles for al Gadefejning, er de kommunale
Trækvogne altfor uhensigtsmæssige. Blæsten
har frit Spillerum overfor disse flade Ting, og
en Del af Indholdet finder Vej til Husfacader
og Gade, inden Vognen har endt sin Mission.
Og hvorledes omtransporteres Gadesnavset fra
disse Trækvogne?
Eksempelvis kan man tage Dresden til For
billede. Her har man erstattet de aabne, flade
Vogne med en Beholder (lig vore Skarnkasser
i Gaardene), som kan transporteres i et Vogn
stel. Naar Beholderen er fyldt, løftes den af
Stellet, henstilles paa visse Central-Samlings
steder og erstattes af en tom. — De transpor
teres da alle bort paa en almindelig Vogn til
Lossepladsen. — Vi maatte her i Byen kunne
gaa et Skridt videre, nemlig at afhente og hen
stille saadanne transportable Skarnbeholdere
i visse Gaarde efter Arrangement med H u s
værter og Renovationskompagni.
Men Generalfejlen ved denne som den pri
vate Gadefejning er den, at der hengaar for
lang Tid fra Fejning til Bortfjernelse. I For
stæderne, hvor de Handlende ofte fejer deres
Andel af Gaden, ser man i mange Tilfælde
Renholdelsen foretaget om Aftenen. Men hvor
meget spredes ikke i Nattens Løb ud over Fa
cader og Gade. To Bilhjul eller lidt Blæst er
ikke uden Virkning. — Dette Forhold kunde
rettes ved en Bestemmelse om, at det opfejede
Gadesnavs straks skulde bæres ind i den paa
gældende Ejendoms Skarnkasser. — En syste
matisk Fremgangsmaade og det tiltagende A n
tal Biler vil sikkert gøre Arbejdet mindre, og
for Kommunen maa Spørgsmaalet have en
stor økonomisk Vinding. — De interessante
Skraldevogne, der aldrig kan blive overfyldte,
de berømte to Haandbevægelser med Kosten,
naar Skovlen ikke kan medtage hele Snavs
bunken i een Gang, og andre Detailler kunde
da passende overgaa til en Skildring i Raad-
husmuseet. —
Naar man følger de kommunale Forhand
linger og ser, hvorledes Kommunalbestyrelsen
f. Eks. ikke opfører et Hospital uden at raad-
spørge Læger, stiller man sig selv det Spørgs-
maal: hvorfor bliver Spørgsmaal vedrørende
vor Bys Udseende afgjort egenmægtigt uden
at afæske f. Eks. Forskønnelsesforeningen en
Mening. De Udvalg, der nedsættes af Bor
gerrepræsentationen, maatte dog have Inter
esse af at høre vor Forenings D om ; maaske
kunde en daarlig Løsning forhindres og et
bedre Resultat opnaas.
5 4