Forskønnelsen

n d e r s e n

var alene. Men senere har

vi faaet

ø r u p

a r o l i n e

m a l i e

nu sidst Mindesmærket for

a t z e n

i sig selv nobelt og smukt, men uden

Mening, hvor det staar.

Kongens Have er allerede bleven

et Pulterkammer, og det er kun et

Tidsspørgsmaal, inden ogsaa de andre

Anlæg bliver det.

Den smukke og naturlige Trang, vi

alle har til at se Mennesker, vi beun

drer og holder af, mindede monumen

talt i evigt Stof, er, som Forholdene

truer med at udvikle sig, faktisk ved

at berøve os Værdier i Stedet for at

skænke os ny.

Hvad det kommer an paa, er at

give Trangen til at mindes vore kendte

Personligheder et naturligt og smukt

Afløb.

Og det kan ske ved at indrette et

rummeligt, offentlig tilgængeligt Ter-

rain med den Fremtid for Øje dér at

samle alle de offentlige Monumenter,

der nu tilfældigt og planløst spredes

ud over den ganske By og dens An

læg. Og Kjøbenhavn har netop Betin

gelsen for at kunne virkeliggøre en

saadan Ordning. Forudsat Kastellet

ikke egner sig (Kastellets Fremtid lig

ger jo endnu hen i det uvisse), bør

Fæ l l e d p a r k e n indrettes dertil. Det

er en Park i sin Vorden; den skal

ad Aare forme sin egen Stemning.

Der er desuden Plads. De enkelte

Monumenter behøver ikke at genere

hverandre. Og det vil jo ikke vare

længe, før denne Park vil blive ind

draget i den almindelige Bevidsthed

som en Del af det »rigtige« Kjøben

havn.

I Fæl l edpar ken vil vi kunne

f a a e t F r i l u f t s p a n t h e o n , s omd e r

er M ening i.

BYENS RENLIGHED

I et Brev til Bestyrelsen fremsætter et Medlem følgende

Betragtninger, der forekommer os af Interesse, og som vi

derfor herved offentliggør.

Forskønnelsen 1914 Side 48 omtales Hu s

fagaderne blandt andet med Bemærkning,

at man maa stille større Krav til Renholdelse

af Gaderne. Jeg tillader mig at fremsætte nogle

personlige Synspunkter.

Den kommunale Gadefejning er langtfra

ideel. I Tørhedsperioder faar det samme Papir

og Snavs den reglementerede Behandling Dag

efter Dag, uden at det kommer bort fra Gaden.

Bortset fra den nedenfor nævnte Fejl, der er

fælles for al Gadefejning, er de kommunale

Trækvogne altfor uhensigtsmæssige. Blæsten

har frit Spillerum overfor disse flade Ting, og

en Del af Indholdet finder Vej til Husfacader

og Gade, inden Vognen har endt sin Mission.

Og hvorledes omtransporteres Gadesnavset fra

disse Trækvogne?

Eksempelvis kan man tage Dresden til For

billede. Her har man erstattet de aabne, flade

Vogne med en Beholder (lig vore Skarnkasser

i Gaardene), som kan transporteres i et Vogn 

stel. Naar Beholderen er fyldt, løftes den af

Stellet, henstilles paa visse Central-Samlings

steder og erstattes af en tom. — De transpor

teres da alle bort paa en almindelig Vogn til

Lossepladsen. — Vi maatte her i Byen kunne

gaa et Skridt videre, nemlig at afhente og hen

stille saadanne transportable Skarnbeholdere

i visse Gaarde efter Arrangement med H u s

værter og Renovationskompagni.

Men Generalfejlen ved denne som den pri

vate Gadefejning er den, at der hengaar for

lang Tid fra Fejning til Bortfjernelse. I For

stæderne, hvor de Handlende ofte fejer deres

Andel af Gaden, ser man i mange Tilfælde

Renholdelsen foretaget om Aftenen. Men hvor

meget spredes ikke i Nattens Løb ud over Fa

cader og Gade. To Bilhjul eller lidt Blæst er

ikke uden Virkning. — Dette Forhold kunde

rettes ved en Bestemmelse om, at det opfejede

Gadesnavs straks skulde bæres ind i den paa

gældende Ejendoms Skarnkasser. — En syste

matisk Fremgangsmaade og det tiltagende A n 

tal Biler vil sikkert gøre Arbejdet mindre, og

for Kommunen maa Spørgsmaalet have en

stor økonomisk Vinding. — De interessante

Skraldevogne, der aldrig kan blive overfyldte,

de berømte to Haandbevægelser med Kosten,

naar Skovlen ikke kan medtage hele Snavs

bunken i een Gang, og andre Detailler kunde

da passende overgaa til en Skildring i Raad-

husmuseet. —

Naar man følger de kommunale Forhand

linger og ser, hvorledes Kommunalbestyrelsen

f. Eks. ikke opfører et Hospital uden at raad-

spørge Læger, stiller man sig selv det Spørgs-

maal: hvorfor bliver Spørgsmaal vedrørende

vor Bys Udseende afgjort egenmægtigt uden

at afæske f. Eks. Forskønnelsesforeningen en

Mening. De Udvalg, der nedsættes af Bor

gerrepræsentationen, maatte dog have Inter

esse af at høre vor Forenings D om ; maaske

kunde en daarlig Løsning forhindres og et

bedre Resultat opnaas.

5 4