60 / 73
PU L T E RKAMM E R E L L E R ET
FRILUFTSPANTHEON
A f V IL H . L O R EN ZE N .
A
t
rejse offentlige Mindesmærker
jTTL over afdøde, fortjente Mænd og
Kvinder er ved at blive et særligt Ka
raktertræk for Nutiden. I den sidste
Snes Aar er der rejst 3 Monumenter
gennemsnitlig pr. Aar og opstillede
paa Gader og Pladser, i Parker og An
læg. Deres Antal —- og stadig voksen
de Antal — begynder allerede at blive
paafaldende. Offentligheden begyn
der saa smaat at interessere sig for
Fænomenet.
S i g . M u l l e r s
Afhandling
i Bogen om Kjøbenhavn har gjort
Spørgsmaalet om den rette forsvar
lige Monumentanbringelse aktuelt.
Det kan jo heller ikke i Længden
blive ved at gaa paa den gamle Maade.
Imidlertid har Monumentspørgs-
maalet en Dobbeltside: den kunstne
riske og den folkelige. De hører selv
følgelig sammen, men er Talen om en
praktisk Ordning af Sagen, kan dog
f. Eks. Betimeligheden af en Monu
mentcensur meget vel drøftes for sig;
denne Side af Sagen lader jeg ligge i
denne Sammenhæng og holder mig
til det, der i Øjeblikket ligger nær
mest for og før eller senere kræver
en Ordning.
Jeg tænker her paa det hidtil saa
temmelig oversete: H v o r og efter
hv ilket fo lk e lig t Princip ska l vi
op stille v o re Monumenter?
Hvert Øjeblik læser man i sin Avis,
at der paatænkes opstillet Mindes
mærker, nu det ene og nu det andet
Sted i Byen.
M. H. t. Gader og Pladser ordner
Forholdene sig saa nogenlunde af sig
selv. Gaders og Pladsers Form og
Færdselsforhold vil i Regelen ind
skrænke Muligheden for Opstilling af
Monumenter til en enkelt eller ganske
faa. Amalienborg Plads f. Eks. er for
længst færdig og den indre By har i
al Fald snart de Monumenter, den i
det hele taget kan tage imod paa og
ved offentlige Færdselsveje. Arten af
Monumenter, der opstilles her, bør
endelig altid være nogenlunde givet.
Her bør kun de virkelige by- eller
landshistoriske Personligheder hæd-
V Aarg-. 1915 Nr. 7-8.
res. Her skal hele Byen eller hele Na
tionen rejse sine Mindesmærker for
de enkelte, alle kan samles om. Der
er imidlertid Monumenter, der kun
halvvejs hører Gader og Pladser til.
Det er saadanne, der er anbragt
umiddelbart ved den Bygning eller
Institution, hvortil vedkommende
Personlighed har været knyttet, som
BiNDESBøLLvedKunstindustrimusæet,
H
o l b e r g
og
O
e h l e n s c h l æ g e r
foran
detkgl. Theater. De er at opfatte som
Stedets Penater, og at de er der, er
rimeligt og rigtigt. Men at anbringe
T
i e t g e n
ved Børsen er paa den anden
Side at gøre ham til noget mindre, end
han var. Han kom ganske vist meget
paa Børsen, men han var i eminent
Forstand knyttet til Kjøbenhavn og
det hele Land og havde fortjent et
virkeligt Mindesmærke selv monu
mentalt og paa en monumental Plads.
Men overmaade mange Monumen
ter er, og vil aabenbart i Fremtiden
blive, rejst af større ellermindre Krese
over Mænd og Kvinder, der har en
kendt og smuk Gærning bag sig, om
hvis Minde mange har kunnet sam
les. Mer eller mindre vil det være
Personligheder, der staar som Repræ
sentanter for Retninger, Partier og
Særgrupper indenfor Nationen, uden
at kunne gøre Krav paa he le Offent
lighedens Interesse. Saadanne Monu
menter er?ofte »hjemløse«. Instinkt
mæssig er de d e r fo r begynd t at
ty ind i Parker og Anlæg. Og ef-
terhaanden v il de t rue med at
f y l de dem hel t og holdent .
Dette' Forhold er ved at blive gan
ske meningsløst. Man kan ikke have
antikke Figurer, Danserindebrønden,
Hjorte og Monumenter over danske
Mennesker Side om Side i vore smaa
Boulevardparker.
Et saadant Sammensurium er uden
Mening og Stil. Allerværst er det
gaaet ud over Kongens Have, hvis
Rester af fornem Skønhed og Stem
ning de senere Aars Nyanskaffelser
er godt paa Veje til ganske at udryd
de. Det kunde gaa, saalænge H. C.
53