166 / 318
iY
holdene nu lielt ændret. Ikke blot var der naturligvis T ra fik til Gaardene
saavel mellem Slottet og Byen som bag Børsen; Slotsholmen var efter
Anlægget af Knippelsbro blevet A lfarvej til Christianshavn og Amager,
Byens Spisekammer. Brolægningen blev ganske vist som paa andre o ffen t
lige Pladser længe vedligeholdt af Staten; men de forskellige Broer var
et Fællesanliggende; Knippelsbro krævede mange og kostbare Beparationer,
hvortil Midlerne snart blev taget af Havnens, snart af Byens, snart af Sta
tens Kasse, ligesom Amagerbønderne var forpligtet til en aarlig A fg ift til
dens Vedligeholdelse. Der var Forbud mod, at de benyttede H øjbro — de
skulde køre over Holmens Bro. Begge disse gamle Broer, af hvilke Højbro
var den ældste (fra M iddelalderen), var ofte blevet ombygget eller istandsat,
og Vedligeholdelsen paahvilede Kongen og Staden i Forening.
Hertil kom efter Anlægget af Frederiksholm-Kvarteret to nye Broer,
Stormbroen og Prinsens Bro, anlagt i 1682, samt en Overgang Broen til
Slotsholmen ud fo r Knabrostræde, Bødebro eller Nybro, hvorefter Gade
navnet. Den skal være bygget som en Gangbro af Hensyn til Postgaarden
paa Slotsholmen, men bestod længe efter at denne var flyttet, indtil den paa
Grund af Brøstfældighed blev beordret nedlagt 1726.
Allerede med Opførelsen af Christian IV.s Skipperboder i Slottets gamle
Urtehave paa Bremerholm var Byen vokset Københavns Slot mere ind paa
Livet. Anlægget af Christianshavn havde ligeledes placeret det — og Slots
holmen i det hele taget — mere centralt i det samlede Byomraade, og efter
at Frederiksholm var anlagt bag den forlængede Vestervold, var Indkapslin
gen næsten fuldstændig.
Stormbroen og Prinsens Bro blev bygget over den nye Kanal, som gav
Slotsholmen en ny Afgrænsning m od Sydvest, Stormbroen til Afløsning af
den murede Løngang, bygget omkring 1620 som Kongens private luk
kede Kørevej fra Slottet til Staden. Den var tillige et Led i Befæstningen,
som under Belejringen havde staaet sin Prøve: »hvor hårdt derover kunde
HOLMENE
Slotsholmen ca. 1680.
i : 5 ooo.
M ellem Slottet og Frederiksholm s Kanal
ses Staldbygningerne og Ridebanen,
hvorfra den skraa Gade Trom peter-
gangen fører til Slormbroen. M ellem
Slottet og K analen ved H olm ens B ro
den gamle Kancellibygning. Gaden over
for Gammelstrand hed Slotsholmen, G a
den ved Børsgraven
»Bag Børsen«. Den
private Bebyggelse er kun angivet ved
Beboernes N avne.
Efter V . L . 2, X .
Broerne.
O. Nielsen V I, S. 360. V , S.
27-28.
O. Nielsen Y , S. 25 f.
Longangen og den gamle, mu
rede Fæstning forsvinder 1668
K . D .Y , S. 762.
1 6 0
SLOTSFIOLMEN