HOLMENE
Slotsholmen ca. 1729.
Frederik I V .s regelmæssige Staldgaard
har afløst de gamle Bygninger, og mellem
dem og Frederiksholm s K anal er anlagl
et H aveparli. D en gamle Kancellibyg
ning er forsvundet og erstattet af
»den
røde B ygnin g
«.
Staldmeslergaarden er
opført langs Tøjhusgade. Bemærk B ryg
husels skæve Grundplan, som hidrører
fra, al del oprindelig blev bygget som
muret Bastion.
Efler V . L . 2, X X X I .
O. Nielsen V I, S. 48; Hist.
Medd. III, S. 61.
Slottet kan ikke mere tjene som
Kastel.
Plan om et nyt Slot.
Lorenzen: Problemer 1660-
1757, S. 120, jfr. sa,mme Forf.:
Lambert v. Haven.
Se Fig. næste Side.
været rumlet, synderlig af de store Stykker, som der inde laa paa Gulvet
og saa idelig fyrede udi Stormens Tid.« Men alligevel havde den og Slots
holmens Befæstning i det hele taget med de gammeldags, murede Bastioner
været anset fo r et af Forsvarets svageste Punkter, hvorfor Fjendens Hoved
angreb ogsaa blev sat ind her under den mislykkede Storm. Efter Anlæg
get af den nye Vestervold var det hele jo overflødigt og blev fjernet i Aaret
1668.
Der kunde endda have været nogen Mening i at bibeholde eller maaske
endog forbedre disse Fæstningsværker, hvis der var Tale om, at selve Slot
tet endnu havde kunnet yde selvstændig Modstand. Men det var der ikke.
Voldgrave og tykke Mure kunde ikke mere frembyde noget Værn mod den
mere fremskredne Belejringskunst. Slottet selv svarede heller ikke til Tidens
Krav. Hver svunden Periode havde sat sit Stempel paa det. Bygning føjede
sig til Bygning med vælske Gavle og gotiske Kamtakker, hver efter sin Tids
Stil, og over det brogede, uregelmæssige Kompleks rejste sig Blaataarns
tunge Murmasse med Christian IV.s kronede Spir. Haabløst gammeldags,
i en Tid, der tilstræbte Regularité og Egalité.
Og det samme Tilfældighedens Præg hvilede over de mange Udenoms-
bygninger paa Slotsholmen. Nogle af de ældste liavde ligget langs nuvæ
rende Tøjhusgade, hvilket Forhold altsaa stadig afspejles i Nutidens Gade
føring. Iøvrigt nævnes der i 1660’erne tre Gadenavne paa Slotsholmen: Nv-
børs, Bag Børsen og Slotsholmen. Den sidste løb langs det gamle Havneløb
paa Skarnholmen, hvilket Navn det i 1650 højtideligt var blevet forbudt
at benytte.
I Christian V.s Tid dukkede første Gang Tanken om en gennemgribende
Omregulering af Slotsholmens Bebyggelse op, en Regulering, der ikke alene
paatænkte den private Bebyggelse Nord for Slottet fjernet, men selve
dette erstattet af en kolossal Nybygning. Det var i Virkeligheden den første
Plan til Anlægget af Christiansborg, som her blev fremsat, og Bygmester
Lambert v. Haven tegnede Projektet, af hvilket alene Grundplanen er beva-
SLOTSHOLMEN
161