Previous Page  167 / 318 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 167 / 318 Next Page
Page Background

HOLMENE

Slotsholmen ca. 1729.

Frederik I V .s regelmæssige Staldgaard

har afløst de gamle Bygninger, og mellem

dem og Frederiksholm s K anal er anlagl

et H aveparli. D en gamle Kancellibyg­

ning er forsvundet og erstattet af

»den

røde B ygnin g

«.

Staldmeslergaarden er

opført langs Tøjhusgade. Bemærk B ryg­

husels skæve Grundplan, som hidrører

fra, al del oprindelig blev bygget som

muret Bastion.

Efler V . L . 2, X X X I .

O. Nielsen V I, S. 48; Hist.

Medd. III, S. 61.

Slottet kan ikke mere tjene som

Kastel.

Plan om et nyt Slot.

Lorenzen: Problemer 1660-

1757, S. 120, jfr. sa,mme Forf.:

Lambert v. Haven.

Se Fig. næste Side.

været rumlet, synderlig af de store Stykker, som der inde laa paa Gulvet

og saa idelig fyrede udi Stormens Tid.« Men alligevel havde den og Slots­

holmens Befæstning i det hele taget med de gammeldags, murede Bastioner

været anset fo r et af Forsvarets svageste Punkter, hvorfor Fjendens Hoved­

angreb ogsaa blev sat ind her under den mislykkede Storm. Efter Anlæg­

get af den nye Vestervold var det hele jo overflødigt og blev fjernet i Aaret

1668.

Der kunde endda have været nogen Mening i at bibeholde eller maaske

endog forbedre disse Fæstningsværker, hvis der var Tale om, at selve Slot­

tet endnu havde kunnet yde selvstændig Modstand. Men det var der ikke.

Voldgrave og tykke Mure kunde ikke mere frembyde noget Værn mod den

mere fremskredne Belejringskunst. Slottet selv svarede heller ikke til Tidens

Krav. Hver svunden Periode havde sat sit Stempel paa det. Bygning føjede

sig til Bygning med vælske Gavle og gotiske Kamtakker, hver efter sin Tids

Stil, og over det brogede, uregelmæssige Kompleks rejste sig Blaataarns

tunge Murmasse med Christian IV.s kronede Spir. Haabløst gammeldags,

i en Tid, der tilstræbte Regularité og Egalité.

Og det samme Tilfældighedens Præg hvilede over de mange Udenoms-

bygninger paa Slotsholmen. Nogle af de ældste liavde ligget langs nuvæ­

rende Tøjhusgade, hvilket Forhold altsaa stadig afspejles i Nutidens Gade­

føring. Iøvrigt nævnes der i 1660’erne tre Gadenavne paa Slotsholmen: Nv-

børs, Bag Børsen og Slotsholmen. Den sidste løb langs det gamle Havneløb

paa Skarnholmen, hvilket Navn det i 1650 højtideligt var blevet forbudt

at benytte.

I Christian V.s Tid dukkede første Gang Tanken om en gennemgribende

Omregulering af Slotsholmens Bebyggelse op, en Regulering, der ikke alene

paatænkte den private Bebyggelse Nord for Slottet fjernet, men selve

dette erstattet af en kolossal Nybygning. Det var i Virkeligheden den første

Plan til Anlægget af Christiansborg, som her blev fremsat, og Bygmester

Lambert v. Haven tegnede Projektet, af hvilket alene Grundplanen er beva-

SLOTSHOLMEN

161