168 / 318
ret. Til den f irf løjede Slotsbygning sluttede sig en anselig, regelmæssig
Staldgaard. Hele Anlægget var tydeligt orienteret efter Tøjliusliavnen og
Gadeføringen i Frederiksholm-Kvarteret, dermed tillige efter den senere
Tøjhusgade. Som andet Steds omtalt, var der ogsaa i Christian Y.s T id Tale
om at op føre det nye Slot, hvor det nylig nedbrændte Amalienborg havde
ligget. Den svenske Arkitekt Tessin udarbejdede baade Planer og Model til
dette Bygværk; der blev dog ikke noget af Slotsbyggeriet, hverken paa Ama
lienborg eller paa Slotsholmen.
Selv om det ikke lykkedes Frederik IV at gennem føre Faderens Planer,
skete der i hans T id store Forandringer paa Slotsholmen. Det uregelmæs
sige Staldkompleks maatte vige fo r et mere velordnet, og den nye Staldme-
stergaard blev op ført paa H jørnet ud m od Kanalen med den lange Sidefløj
langs nuværende Tøjhusgade. Endelig foretog Frederik IV sin Ombygning af
selve Københavns Slot. Han »vilde beholde noget af den gamle Rede, hvori
han og hans Forfædre vare opklækkede« og tilsigtede oprindelig kun en Ho
vedreparation; men Resultatet blev snarere en Fornyelse af ret uheldig Ka
rakter med Blaataarn klemt inde mellem de palælignende F løje. Tilmed var
Soliditeten ikke den bedste; de gamle Mure truede med at skride ud, og
det var ikke udelukkende af Pragtlyst, at Sønnen, Christian VI, ca. 1740 lod
sit ødselt udstyrede Rokokoslot, Christiansborg, opføre. A f det er som be
kendt kun Ridebaneanlægget tilbage efter Branden 1794, og af C. F. Hansens
klassicistiske Slotsbygning fra Frederik VI.s T id er efter Branden i 1884
kun Slotskirken tilbage. Men Thorvald Jørgensens Christiansborg optager
HOLMENE
t
Slotsholmen, Projekt 1690.
i : 5 ooo
Lambert v. H avens Slotsprojekt bygger
bl. a. paa en A kse, som gaar gennem
nuværende N y Vestergade. D er er dog
en Skævhed i Forhold til denne Gade.
Efter V . L . 2, X X I I .
Se S. 118.
Frederik IV .s Byggearbejder.
Del første, andet og tredie
Christiansborg.
1 6 2
SLOTSHOLMEN