174 / 318
Strandstræde, og Gjethuset blev bygget i samme Flugt. Derimod blev en
Magasinbygning i Tilknytning til det lagt parallel med Hotel du Nord (nu
værende Magasin du N ord ), og derved opstod en lille firkantet Plads som
et Appendix til Kongens Nytorv. Anlæg af Holmens Kanal og Opførelsen af
det Kgl. Teater Øst fo r den nye, brede Gade medførte en gennemgribende
Forandring af Torvets Udformning paa dette Sted. Efter at Forbindelses
kanalen var ført bagom baade Gjethus og Sejlbus, var de paa en Maade
kommet til at ligge uden fo r »Gammelholm«s Omraade.
Paa dette blev der navnlig i første Halvdel af det 18. Aarhundrede op ført
adskillige Bygninger. Selv om man næsten straks efter Anlægget af Ny
holm og Forlægningen af en Del af Flaadens Skibsværfter hertil nærede
Planer
0111
med Tiden at flytte alle Orlogsværftets Etablissementer til Ny
holm, skulde der gaa mere end halvandet Hundrede Aar, fø r disse
Planer lod sig realisere. Og Orlogsværftet paa Gammelholm, som den nu
kom til at hedde, blev i mange Henseender udbygget. Der opførtes en
Række til Dels monumentale Bygninger, der skulde tjene saavel Adm in i
strationen som Driften, blandt disse det store Hovedmagasin, der i en stump
Vinkel fulgte Holmens Kanal, idet Forbindelsen mellem de to lange F løje
dannedes af en tre-Etages Pavillon, den senere Studenterforeningsbygning.
Placeringen af Magasinet blev skæbnessvanger nok, og det viste sig, at
Kanalen i givet T ilfæ lde ikke kunde fungere som Brandbælte. Det var i
»Delehaugen«, den store Oplagsplads midt paa Gammelholm, Branden
i 1795 opstod; Ilden bredte sig til Magasinet, og paa Grund af den stærke
Storm antændtes Kvarteret paa den anden Side Kanalen, hvorefter en stor
Del af Byen blev lagt i Aske.
Selv
0111
det allerede fø r Branden var paapeget, hvorledes det var uheldigt,
at Orlogsværftets Bygninger laa paa hver sin Side af Havneløbet, drog man
imidlertid ingen Lære af de høstede Erfaringer. Man op førte tværtimod de
nedbrændte Bygninger paa Gammelholm i forbedret Skikkelse, og først
efter den uheldige Krig, Flaadens Formindskelse og Norges Tab 1814 blev
Spørgsmaalet
0111
en Flytning taget op til Behandling. Skønt den kgl. Reso
lution af 18. Juni 1817 fastslog, at Værfterne skulde samles paa Nyholm,
skulde der forløbe mere end en Menneskealder, fø r Tanken virkelig blev
realiseret og Gammelholm frigivet til privat Bebyggelse.
Byggelinier mod Kongens N y
torv.
Se Fig. S. 84.
HOLMENE
Gammelholms Bebyggelse i del
18. Aarhundrede.
Branden 1795.
N ye Planer om Bomning af
Gammelholm.
Chr. Elling ogV iggo Møller: H ol
mens Bygningshistorie, S. 138 f.
Indgang til Gammelholm.
Kanalen l. v., Børsen i M idlen, H oved
vagten og H olm ens K irke t. h.
Akvarel af H . G. F . H olm . I Bym useet.
1 6 8
BREMERHOIAI