177 / 318
ILDEBRANDE
Amagertorv 1755.
M an faar el udmærket Indlryk af den
brogede og mangeartede Bebyggelse, der
prægede København før Branden 1795.
Efter Akvarel af J . J . Bruun.
lige Bydele i overvejende Grad bærer det 18. og 19. Aårhundredes Præg, skyl
des dette navnlig de to Storbrande 1728 og 1795. Ved dem tilintetgjordes det
ældre, langt mere maleriske Bybillede med Huse fra vidt forskellige Tids
aldre og Smagsperioder, gotiske Kamtakker, udsvejfede Renæssancegavle
og brede Barokkviste Side om Side langs de smalle og krogede Gyder.
En Del af den efter 1728 genopbyggede By blev atter ødelagt ved Branden
1795 og Englændernes Bombardement 1807.
Hvad det derimod ikke lykkedes Ildebrandene at tilintetgøre, var Gam-
mel-Københavns m iddelalderlige Gadeplan, som den Dag i Dag med sin
snørklede og irregulære L inieføring staar i skarpeste Modsætning til de
nyere Kvarterers regelrette, efter en Lineal trukne Gadenet.
Myndighederne bestræbte sig dog efter de tre store, saavel som efter de
mindre, Ildebrande paa at drage nogen Fordel af de hændte Ulykker og
navnlig forbedre de elendige Sam færdselsforhold i den tæt sammenklum
pede By.
Det skal endda have været Tilfældet, at man saa langt tilbage som i 1368
ved Genopbygningen efter Lybækkernes skaanselsløse Ødelæggelse af Køben
havns Slot og By fik nogen Forbedring af den m iddelalderlige Byplan gen
nemført. Gadernes nye Belægning med Sandsten berørte forsaavidt ikke
selve Gadeføringen; men ved denne Lejlighed skal ikke blot det gamle
Gadekær være kastet til, samtidig forsvandt ogsaa de to Møllegrave.
Bevæggrundene til Byplanens Ændring i hine fjerne Dage unddrager sig
nærmere Efterforskning, og først fra en langt senere Tid kan man efter
spore bevidste, byplanmæssige Motiver bag Reguleringerne efter de enkelte
Brande. Det vides iøvrigt ikke, om de relativt smaa Ildebrande i det 15.-17.
Aarhundrede liar hidført Ændringer af Gadeplanen. Da Forstæderne blev
stukket i Brand ved Svenskernes Ankomst 1658, blev »hine skønne Huse
udenfor Portene, grundmurede eller med Tømmer, kostbare nogle Tønder
Guld«, ikke genopbygget, af Hensyn til det frie Skudfelt fo r Fæstningens Ka
noner. Tidens Byplanlæggere fik saaledes ikke lier Anledning til at øve deres
Kunst. Desto mere kom de i Virksomhed inden fo r den udvidede Voldlinie,
og her manifesteredes Tidens Byggetanker i de nye Kvarterer, Ny-København
og Frederiksholm, med deres forud disponerede, faste og regulære Gade
planer, som alt nævnt helt væsensforskellige fra det selvgroede, indviklede
Gadenet i Gammel-København. Efter Ildebrandene ændredes Forholdene her
dog efterhaanden noget i Retning af det mere moderne og hensigtsmæssige.
Naar Bebyggelsen i Gammel-København eller Hovedstadens middelalder-
URANDEN 1658
171