178 / 318
Begyndelsen blev g jort efter en mere betydelig Ildsvaade den 15. Novem
ber 1685, da benved 40 E jendomme blev lagt i Aske.
Ilden opstod i det snævre Badstuestræde og bredte sig langs dette op til
Vimmelskaftet, ligesom den vestre Side af Skoboderne blev Luernes Bytte.
Ilden hærgede ogsaa Bebyggelsen ved den blinde Gyde, Endeløs, der fra
Brolæggerstræde løb m od Nord. Branden var meget vanskelig at standse,
ford i Brandfolkene ikke kunde komme til i de smalle Gader og da navnlig
ikke i det lukkede Stræde.
Da en Kommission fik kgl. Ordre til at overveje, »hvorledes Gaderne paa
Brandstedet til Stadens Bedste og Indvaanernes større Sikkerhed, bekvem -
meligst og bedst med de vedkommendes mindste Skade kan forandres«,
hed det ogsaa videre i Instruksen, formu leret efter Indstilling af Politi
mesteren, Claus Basch, at det skulde tages i Betragtning, »hvorledes i Sær
deleshed en ny Gade fra Endeløs Stræde og op til Vimmelskaftet kan an
lægges.« De tre tilforordnede, Politimesteren, Ingeniøren Gottfred H off-
mann og den kgl. Matematicus Ole Bømer, kunde im idlertid ikke enes om
en fælles Indstilling og afgav hver sin. Hoffmanns var den vidtløftigste
— men tillige den mest interessante. For staar hans Ord til Troende, viser
den, at Anlægget af Nygade skyldes Christian V selv. Om denne Nydan
nelse mæler den kgl. Ordre ganske vist ikke eet Ord; men Hoffmann
kunde henvise til, at Majestætens Planer herom havde været ham bekendt
i mange Aar, ligesom Kongen selv »noch vor wenig Tagen ihm auf dem
Abriszen mit eigner Hand angewiesen und bezeichnet.«
Under Henvisning til disse kongelige Ønsker mente Hoffmann at maatte
bringe den nye Gade i Forslag, idet han understregede, at det ogsaa vilde
bidrage til at sikre Staden bedre i Ildebrandstilfælde og forøvrigt skabe en
særdeles bekvem Forbindelse mellem de vigtigste Torvepladser og Byens
Hovedgader, samt mellem Vester- og Østerport, en Forbindelse der indtil
da paa en meget ubekvem Maade havde været afbrudt af Vimmelskaftets
Gadeføring.
Endelig foreslog han at føre ikke blot Endeløs, men ogsaa Knabrostræde
igennem til Vimmelskaftet, »dasz man also vom Strande eine gleiche un
gebrochen Fahrt bisz an Marien K irchhof hatte.«
A f Udvalgets to andre Medlemmer anbefalede Bømer blot, at Badstue
strædet blev udvidet med 3-4 Alen, og at Endeløs som en virkelig bred
Gade paa 10 Alen blev ført igennem til Vimmelskaftet, men mente ellers
ikke uden direkte Ordre at kunne befatte sig med Forslag om helt nye
Gader. Bascli derimod bø jed e sig loyalt fo r det af Hoffmann refererede kgl.
Ønske og bifaldt Planen som gavnlig formedelst adskillige Aarsagers Skyld,
saasom fo r Ildebrand og Troppers Marscheren! Han kunde derimod ikke
anbefale, at Endeløs blev ført igennem, ford i Grundene derved vilde blive
alt fo r smalle. Badstuestrædet, der ved Udløbet i Vimmelskaftet kun var
5x/4 Alen bredt, burde udvides til henved 10 Alen, saa to Køretøjer kunde
passere hinanden.
ILDEBRANDE
Nygades Gennembrud,
i : 5ooo.
Til venstre og i M id ten : Forslag til
N ygades Gennem brud. 1680.
Til højre: Gadeplan 1943.
P . L .: Ejendom , som ejedes af Peder
Lassens E n ke.
Forslagene er tegnet efter Planer i R igs
arkivet.
BRANDEN 1685
Bruun II, S. 267, 278, samt de
i det følgende enkeltvis citerede
iK .D .Y IItr y k teU d to g afSjæ ll.
Tegn. med tilhørende Indlæg.
Reguleringskommissionen.
K .
D. V II, S. 118.
Indlæg til Sjæll. Tegn. 1686
Nr. 29.
1 7 2
BRANDEN 1685