179 / 318
Den projekterede Forlængelse
af Knabrostræde til Vimmel-
skaftet blev først gennem ført
efter Branden 1728. Se S.
175-177.
ILDEBRANDE
BRANDEN 1728
Holbergs Levnedsbeskrivelse
ved Fr. W inkel Horn. S. 195 f.
Nygade blev sluttelig det eneste større Resultat af denne Regulering,
selv om det varede adskillige Aar, inden den var fuldt anlagt. Baade den og
Badstuestrædes Udvidelse blev ganske vist afmærket med Pæle allerede
i Foraaret 1686. Men først i Februar 1691 skulde Gaden »med forderligste
indrettes«, og Bygningerne paa den eksproprierede Grund paabødes stillet
til Auktion. I Marts udgik der Ordre om at brolægge den, og i Juli ind
skærpedes det Rasch, at han med yderste Flid paadriver, at Gaden det aller-
snareste være kan, indrettes, brolægges og forfærdiges paa den Maade, som
Ole Rømer liavde faaet anvist. Nu vaagnede ogsaa Interessen fo r at faa ordnet
Bebyggelsesforholdene langs den nye Gade. I August Maaned overdrog Kon
gen et Grundstykke til Peder Lassens Enke som Erstatning fo r »hendes
iboende Hus’s Nedbrydelse ved den ny Gades Indrettelse«; men endnu i
1695 modtog denne Dame en skarp Paamindelse, ford i hun stadig hverken
havde op ført passelig Bygning eller i det mindste en Brandmur ud til den
nye Gade, »som meget vanheldes ved det, at hendes Plads ligger u-hebygt«.
Nygades Anlæg betegner det første Skridt fremad mod en direkte Færd
selslinie gennem den gamle By fra Øst til Vest, og det næste skulde snart
blive taget.
»Det er u-stridigt,« havde Rasch bemærket i et af sine Indlæg, »at ved
saadanne snævre Gader som Badstuestræde fo r Ildebrande jo er en stor
Aarsag til u-lykkelig Ildebrands Forøgelse, hvorfor eragtes tjenlig og fo r
Staden gavnligt, at ikke aleneste samme Gade, mens endog alle deslige Tid
efter anden vorder afskaffede og bedre reglerede.«
Ulykkeligvis skulde Lejligheden til en saadan Regulering snart tilbyde sig,
idet den store Ildebrand 20.-23. August 1728 raserede Størstedelen af den
gamle By. Ilden opstod ved et Barns Uforsigtighed, paastodes det, og da
den endelig efter fire Dages Forløb blev slukket, var kun Kvartererne i
Gammel-Københavns nord- og sydøstlige H jørner i Behold, tillige med
enkelte Husrækker i Vinklen mellem Vester- og Nørrevold. Resten var
rygende Ruinhobe, hvor der kun stod et Par mirakuløst bevarede Huse til
bage, blandt disse Konsistoriums middelalderlige Bygning, der nu er Køben
havns ældste Hus. Her skal ikke tales om de mange dramatiske og brogede
Episoder, der knyttede sig til Branden, men om Genopbygningsarbejdet
efter denne.
Holberg har givet en morsom Skildring af en enkelt Side af Forholdene
efter disse skæbnesvangre Dage:
»Da disse Ulykker omsider fik Ende, og man begyndte at tænke paa
at bygge Byen op igen, viste det sig ret, hvor mange Projektmagere vor
Hovedstad var hjemsøgt af, thi lige saa mange Hoveder, lige saa mange
Projekter, lige saa mange Hænder, lige saa mange Bygmestre, lige saa
mange Huse, lige saa mange Raadsforsamlinger; man kunde sige, at
hele Byen var bleven forvandlet til et stort
Collegium politicum,
i saa
dan Mængde syntes Politikerne at gro op af den brændte Bys Aske. Der
var ikke den Sømand, som ikke vidste Besked om adskilligt andet end
Sømandsvæsen, ikke den Skomager, som blev ved sin Læst. Særlig Prio
riteterne, som næsten ethvert Hus er behæftet med, gav rigelig Anled
ning til Strid. Nogle vilde have den gamle Gæld udslettet, andre vilde
have den bevaret, og atter andre vilde gaa en Middelvej, fo r ikke at
tale om andre Ting, som i ikke ringere Grad satte Sindene i Bevægelse.
Under dette Røre skrev jeg fo r ikke at være den eneste, der sad ledig
og ikke gav sit Besyv med, nogle Afhandlinger, i hvilke jeg grundig
drøftede de mest omtvistede Spørgsmaal. Jeg har senere hørt, at Kongen
læste dem mere end én Gang, og det glædede mig, at en saa udmærket
Fyrste skænkede dem sit Bifald.«
BRANDEN 1728
173