S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid

Pro *p e cl". T-

A t L L -/OKVtlTrnrd \OKX E -R lltT , K lO B E X riW

aZ-<See_fra hf£e J&obnutjtt'/'-ijadcn

MiiTfiiililillillllll.llMllinWlNII'lll'll'l'l'»«Wt,WN»<>*l*l»W'WW

j&rne*ixAske - (/adcrt

Z?*it fcAast JfoitvZ jBrrjeut

port _ der jo 1668 var flyttet fra sin gamle Plads — til Kongens Nytorv,

den Trafikaare, som nutildags synes ganske uundværlig: Strøget. Den

nævnte Tværgade, indgik ligeledes som Led i en direkte Passage, nemlig fra

Vandkunsten til Nørrevold, idet Teglgaardsstræde blev rettet og flyttet i

Forlængelse af Larsbj ørnsstræderne.

Som Paralleller til dette Gadestræk skulde Naboløs, Hyskenstræde og

Klosterstræde udvides til 20 Alens Bredde fo r at skabe »en lige Vej fra

Stranden op til Skindergaden«, ligesom der skulde føres en Gade igennem

fra Badstuestræde til Fiolstræde, saa der blev direkte Forbindelse mellem

Kompagnistræde og Nørrevold. Kortere Sidestykker hertil vai Helliggejst

strædes Forlængelse over Ulfeldts Plads — den saakaldte Tugthusport

sløjfedes — til Skindergade, og Knabrostrædes Forlængelse op til V immel-

skaftet og Skoboderne, idet Endeløs-Strædet samtidig helt skulde forsvinde.

Paa den anden Led skulde endelig Skidenstræde og Landemærket gøres

til Hovedgade paa 24 Alen mellem Nørregade og Gothersgade. Og endelig

bifaldtes den Passus i Forslaget, som lyder:

»At bringe Købmagergade ligefor Nørreport, dertil se vi ingen Appa-

rence, men som igennem denne Port fa lder en stor Kørsel, især om

Torvedagene, saa var en god Plads nær ved samme Port meget fo r

nøden, og dertil skulle vi allerunderdanigst foreslaa nogle Stykker af

Lille Købmagergade.«

Om Kultorvet hermed blev foreslaaet i dets endelige Udstrækning, lader

sig næppe afgøre, da Originalplanen, som ledsagede Forslaget, er forsvun

det; men faktisk blev denne nye Plads en af Beguleringens betydeligste

Følger.

Kommissionsmedlemmerne var selv indforstaaet med, at Besultatet af

deres Anstrengelser var pauvert nok og kunde væ ie blevet langt bed ie, livis

de ikke skulde have taget økonom iske Hensyn, og de ledsagede deres Ind

stilling med nogle Bemærkninger, som viste, hvor helt anderledes de i m od

sat Fald vilde have grebet Sagen an og skabt et smukt og moderne By

billede efter bedste Barokmønster med centrale Pladser og de saa yndede

langstrakte Vuer gennem liele Staden:

ILDEBRANDE

Kultorvet ca. 1750.

Set fra Torvet mod Nørrevold. Nørreport

i Baggrunden. Torvet frillagdes efler

Branden 1728.

E fter Slik af J . J . Bruun.

1 7 6

BRANDEN 1728