186 / 318
Ikke alene var det fortrinsvis Bindingsværks-Bagliuse, som blev bygget,
men de var ikke engang i Overensstemmelse med Reglerne. Paa de ca. halv-
tredie Hundrede Grunde, der var mere eller mindre bebygget mden For-
aaret 1730, var Forskrifterne overtraadt paa omtrent de 100. Det var navn
lig galt med den forbudte Anvendelse af Trætagrender, ligesom med de
ligeledes forbudte »paa Træ-Stole anlagde Skorstene«, ja endog Skorstene
gennemskaaret af Bjæ lker forekom hyppigt.
Trods alle Lempelser og udstrakt H jælpsomhed fra det Offentliges i e —
Tilskud og T ilførsler af billige, ja gratis Byggematerialier, »aldrig liar Sten,
Træ og Kalk været billigere i København«, siger en Samtidig — gik det kun
langsomt med Byggeriet i Frederik I\ .s Levetid.
Kongens D ød gav Stødet til nye Henvendelser, og i Januar 1/31
b lev det,
»da den største Del af Staden endnu ligger u-opbygt og i sin Aske« tilladt
enhver, »paa hvad Sted i Staden det end maatte være at opsætte forsvar
lige grundmurede og Bindingsværkshuse, baade ud til Gaden og mden i
Gaarden.«
,
_
-i •
Dette i Forbindelse med den nystiftede Københavns Brand forsik img
satte omsider Gang i Byggeriet, saa Hovedstaden næsten blev helt gen
op ført i Løbet af de følgende Par Aar og »a f meget smuk Anseelse«, hak
tisk opførtes langt mere anselige Huse end før, da hver Fam ilie geine
liavde haft sit. Nu byggedes store, dobbelte Bygninger med 3 Etager og
Kælder, bedre indrettet og mere solidt bygget end de gamle. »Men,« siger
Danske Atlas, »om dette ikke er drevet altfor vidt, og Naboens Bxempe
har fristet de Byggende til at gøre over deres Evne, det er et andet Spørgs-
maal . . . Saa meget har man set, at visse altfor prægtigt anlagte Huse liave
haft den tredie eller fje rd e E jermand, førend de bleve fu ld førte.« Og Ho -
berg, som ellers var begejstret nok fo r Byens og Bygningernes regulære Ud
seende, havde sine Betænkeligheder.
»Straks efter den store Ildebrand begikkes den Fejl, at Stadens Bor-
o-ere ikke rettede Husene efter Indbyggernes Proportion, thi endskønt
Staden nu haver ej flere Huse, end den havde fø r Branden, saa haver
den dog een Gang saa mange Køkkener og Værelser, og saasom de
samme ikke med Beboere kan besættes, saa kan ikke mere svares Ren
terne fo r de paa Gaardene laante Kapitaler, hvilket ses af de mange
Auktioner, som aarligen ske paa saadanne Huse, hvilke Kreditorerne
maa lade sig tilslaa.«
Og videre fortæ ller han, at naar Landejendommene steg i Pris, saa var
det fo rd i de, som havde
»Kapitaler af rede Penge, driste sig ikke mere til at sætte dem udi K ø
benhavns H u s e ... som uanset de ere bievne assurerede og derfor
kunde holdes fo r at være langt sikrere Panter end tilforn, have tabt
fast den tredie Del af sit Værdi.«
Paa et givet Tidspunkt havde Reventlow foreslaaet delvis at standse
Genopførelsen af de offentlige Bygninger, indtil det private Byggeri var
kommet nogenlunde i Gang; men ogsaa dette satte Kongen sig imod. Tvær -
imod blev Arbejdet paaskyndet det mest mulige, hvilket i nogen Grad gi c
ud over Soliditeten; men iøvrigt opførtes Raadhus, Kirker og andre ottent-
lige Institutioner paa deres gamle Plads, uden at Byplanen derved blev fo r
andret i større Udstrækning, naar man ser bort fra, at Universitetskarreen
afgav nogle Arealer til Skidenstrædes Udvidelse. Derimod ændredes natur
ligvis Bygningernes Udseende efter Tidens Smag, som naar Christian V.s
Renæssance-Raadlius omdannedes til en typisk Barok-Bygning, men stadig
paa sin gamle Plads mellem de to Torve.
Ogsaa de private Huse fik Tidens Stempel; typiske »Ildebrandshuse« med
den brede Kvist ses f. Eks. stadig paa Graabrødretorvs Sydside. Forbilledet
§ 8 i Plakater af 18. Marts 1729
lød: A t ingen Tagrender maa
efter dags paa Huse indrettes
og at Gesimserne paa alle B y g
ninger skal gøres af de dertil
brændte Sten, h vorover Taget
frit kan have sit Vandfald.
ILDEBRANDE
Bin dingsværks- Forhuse god
kendes alter.
J f r .» Ildebrandshuset« fra 1734
S. 190.
Københavns Brandforsikring
stiftes Aar 1731.
Bruun III, S. 640.
Typetegning.
En af K riegers Typelegninger fra 1729,
der tjente som Forbillede for adskillige
af de efter Branden 1728 opforle private
1 8 0
BRANDEN 1728