191 / 318
ILDEBRANDE
Den genopbyggede By.
Etageantal 1801.
Kvarteret omkring Kom pagnistræ de-
Læderstræde 1795.
Signaturerne angiver Antallet af Etager.
Der ses nogle af Branden 1795 raserede,
endnu ubebyggede Grunde.
Efter Brandkort i Stadsarkivet. Jfr.
Rawerts Bog.
vilde blive alt fo r kostbar. Den gamle Brolægning burde blive liggende, og
Gadeudvidelserne skulde saavidt muligt ikke tages fra begge Sider, men
fra een, ligesom man forøvrigt bifaldt, at der toges Hensyn til de forhaanden-
værende Fundamenter. Man var ogsaa til Dels enig med Forslaget, hvad an
gik Udvidelser og Nedlæggelser af de forskellige Gader. Hummergaden,
Smedens Gang, Endeløsstrædet, Sluttergaden, Lille Færgestræde og Hendrik-
fyrensgang burde forsvinde, derimod hverken Dybensgade, Fortunstrædet
eller Nellikestrædet, der tværtimod skulde forlænges ud til Størestrædet
(Holmens Kanal). Der maatte heller intet skæres bort af Amagertorv, og
Læderstræde skulde opretholdes i dets gamle Længde, mens man bifaldt
Indretningen af de forskellige nye Tværgader, saavel som i Princippet An
lægget af Højbroplads og Raadhusets Flytning.
Man burde vel ogsaa i Overensstemmelse med Forslaget bestræbe sig paa
at faa sammenlagt saa mange som muligt af de alt fo r smaa Grunde; men
hvad der var berørt angaaende Bryggeriers, Garveriers og Sukkerhusets
Flytning, ansaa man fo r en Sag, der var forbundet med saa mange Vanske
ligheder og Bekostninger, at den ikke kunde gennemføres.
Reguleringskommissionen.
Imidlertid blev heller ikke Rentekammerets Forslag til Virkelighed i fuld
Udstrækning, skønt der straks ved kgl. Resolution blev givet Tilladelse til at
paabegynde Byggearbejderne paa de Steder, hvorom der var Enighed i begge
Forslag. Det gjaldt jo
0111
at fremme Genrejsningen mest muligt; men det
blev en
Reguleringskommission,
bestaaende af Borgmestrene Hiorthøy og
Flindt, Raadmændene W u lf og Lund, foruden Meyn og Rawert, samt den
senere Vægterinspektør Berg, der efter forudgaaende Forhandlinger og
Undersøgelser fremlagde Detaillerne til endelig kgl. Approbation.
Det gik igen som i 1728. Grundejerne skænkede ikke Evigheden eller Efter
kommerne det Hensyn, Rawert havde haabet, de holdt sig til det nær
værende, klamrede sig til hver Kvadrattomme af deres Grunde og vilde
ikke trods den rundelige Erstatning rykke deres nye Bygninger tilbage. De
paaberaabte sig Ejendomsrettens Hellighed og Ukrænkelighed, ja rent ud
nægtede at afstaa noget som helst. Man havde nærmest ventet direkte Mod
stand, da Stadskonduktøren skulde afsætte den første Grund til Bebyggelse,
en Grund, hvoraf der netop skulde afgives en Del til Gadens Udvidelse.
Baade paa Grund af Modstanden og de store Udgifter ved Gennemførelsen,
opgav Regeringen adskillige af de paatænkte Forbedringer. Ikke en eneste
Gade blev over 16 Alen bred, skønt der først var foreslaaet 18, ja 20 Alens
Bredde fo r Hovedgadernes Vedkommende. Men det var jo alligevel et Frem-
BRANDEN 1795
1 8 5