Previous Page  193 / 318 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 193 / 318 Next Page
Page Background

ILDEBRANDE

Højbro Plads.

i : 5 ooo.

Til venslre ses de Bygninger, som

ryddedes mellem Højbrosiræde og Store

Færgestræde.

Efter Geddes K ort 1757.

Til højre ses Pladsen 1944.

Bruun III, S. 730 ff, jfr. R a ­

wert, S. 133 ff.

Salg af Stadens udenbys Jorder.

Rosenborg Have beskæres.

Rawert, S. 142, jfr. Samling

af Bestemmelser vedr. K øb en ­

havns Kommune 1607-1839,

S. 213, og Langberg og Lang-

kild e: Dansk Byggesæt omkr.

1792 og 1942, S. 22.

Bruun III, S. 734 f.

Bruun III, S. 728 ff.

blev Raadhuset ikke genopført paa dets gamle Plads, selv om mange ankede

over, at man ikke gjorde Brug af de svære Grundmure og livælvede Kæl­

dere. Gammel- og Nytorv blev til een Plads, og selvbevidst skriver Planens

Fader:

»Hvad Staden har vundet i Skønhed ved denne store og herlige Plads

falder hver Mand i Øjnene og ikke mindre have de angrænsende Be­

boere profiteret ved denne friere Udsigt.«

For det andet maa Ideen til Højbro Plads, som man i Dag ikke kan

tænke sig at undvære, tilskrives Rawert. Planen hertil ansaas i Begyndel­

sen »som et flygtigt og ikke nøje nok overtænkt Indfald. Mange ansaa det

endog vel dristigt at foreslaa de skønneste og mest nærsomme Pladser i

Staden sløjfede, og som i den Henseende vare ubetalelige.« Men Rawert

havde alene Stadens og ikke enkelte af dens Beboeres Interesse for Øje.

Og ban havde gode, nyttige Grunde fo r Forslaget.

»Det var at ønske, at Byen paa flere Steder med den Lethed kunde

inddeles i visse Afsnit, ved deslige aabne Pladse. Skadeild vilde da

ikke saa hastig og let kunne forplante sin voldsomme Virkning.«

Forslaget vandt i alle Tilfæ lde højere og allerhøjeste Bifald og blev gen­

nem ført trods de store Udgifter. En Indsamling blandt Ejerne af de til­

grænsende Grunde gav kun 2 700 Pvdl., mens der krævedes et Beløb paa

omtrent 56 000!

Desuden vilde der imidlertid medgaa ca. 300 000 Rdl. som Erstatning til

Grundejere, der havde mistet større eller mindre Arealer ved Gadeudvidel­

serne, og der blev nedsat forskellige Kommissioner fo r at overveje, hvorledes

det samlede Beløb skulde fremskaffes. Forskellige Udveje blev bragt i For­

slag, og der opnaaedes sluttelig Tilladelse til Salg af en Del af Stadens uden­

bys Jorder. Nogle af disse, i umiddelbar Nærhed af Fæstningsterrænet og

saaledes udsatte fo r ved en senere Lejlighed at blive »anset uundværlige for

Stadens Sikkerhed og Fortificationens Nytte«, blev behæftet med de saa­

kaldte »røde Servitutter«.

Fra først af havde der naturligvis ogsaa været Tale om straks at afhænde

de Arealer af Kongens Have, som ved kgl. Resolution af 11. September 1795

var overdraget Byen »til Hjælp til de Udgifter, der vil medgaa i Anledning

af Gadernes Regulering i København«. Ideen til denne Overdragelse skyldes

vistnok ogsaa Rawert, der oprindelig havde tænkt sig et Stykke af Haven

langs Gothersgade udlagt til Bebyggelse. Det kom imidlertid til at dreje

sig om

»en Strækning af Rosenborg Have paa omtrent 89 Alen i Bredden og

627 Alen i Længden fra Gotliersgaden til Sølvgaden, til en ny Gades

Anlæg paa 20 Alens Bredde, saaledes at Gaden skilles fra Haven med

en Indhegning .. ., og at Forhusene i den ny Gade vende m od Haven,

og Baghusene, samt Gaardspladsene der imod grænse til Adelgadens

Baghuse og Grunde, ligesom og den saakaldte Sorte Christians Krog vil

blive at forlænge fo r at løbe i den ny Gade.«

Foreløbig blev Salget af disse Grunde opsat, ford i mange af de »afbrændte

Grunde« stadig laa ubebyggede. Først 1797 blev den nye Gade afstukket, og

1800 begyndte Bortsalget af Grundene. 1804, da Gaden aabnedes for Trafik­

ken, stod fem Nybygninger færdige. Gaden, der ikke fik noget af de Navne,

Rawert havde bragt i Forslag: Havegade eller Gavegade, men efter Magi­

stratens Indstilling kom til at hedde Kronprinsessegade, er saaledes ogsaa

en af Storbrandens Følger.

I den nye Højbro Plads’s umiddelbare Nabolag, blot skilt derfra ved en

enkelt smal Karré, gav Rranden ogsaa Anledning til Oprettelse af en ny

Torveplads, der dog først efter en rum Tids Forløb blev endelig reguleret.

Her laa i de første Aaringer efter Branden Skt. Nikolaj romantiske Kirkeruin,

»forfa lden som Levningerne af et gammelt Bjergslot«, med halvt forvitrede

BRANDEN 1795

1 8 7