![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0193.jpg)
ILDEBRANDE
Højbro Plads.
i : 5 ooo.
Til venslre ses de Bygninger, som
ryddedes mellem Højbrosiræde og Store
Færgestræde.
Efter Geddes K ort 1757.
Til højre ses Pladsen 1944.
Bruun III, S. 730 ff, jfr. R a
wert, S. 133 ff.
Salg af Stadens udenbys Jorder.
Rosenborg Have beskæres.
Rawert, S. 142, jfr. Samling
af Bestemmelser vedr. K øb en
havns Kommune 1607-1839,
S. 213, og Langberg og Lang-
kild e: Dansk Byggesæt omkr.
1792 og 1942, S. 22.
Bruun III, S. 734 f.
Bruun III, S. 728 ff.
blev Raadhuset ikke genopført paa dets gamle Plads, selv om mange ankede
over, at man ikke gjorde Brug af de svære Grundmure og livælvede Kæl
dere. Gammel- og Nytorv blev til een Plads, og selvbevidst skriver Planens
Fader:
»Hvad Staden har vundet i Skønhed ved denne store og herlige Plads
falder hver Mand i Øjnene og ikke mindre have de angrænsende Be
boere profiteret ved denne friere Udsigt.«
For det andet maa Ideen til Højbro Plads, som man i Dag ikke kan
tænke sig at undvære, tilskrives Rawert. Planen hertil ansaas i Begyndel
sen »som et flygtigt og ikke nøje nok overtænkt Indfald. Mange ansaa det
endog vel dristigt at foreslaa de skønneste og mest nærsomme Pladser i
Staden sløjfede, og som i den Henseende vare ubetalelige.« Men Rawert
havde alene Stadens og ikke enkelte af dens Beboeres Interesse for Øje.
Og ban havde gode, nyttige Grunde fo r Forslaget.
»Det var at ønske, at Byen paa flere Steder med den Lethed kunde
inddeles i visse Afsnit, ved deslige aabne Pladse. Skadeild vilde da
ikke saa hastig og let kunne forplante sin voldsomme Virkning.«
Forslaget vandt i alle Tilfæ lde højere og allerhøjeste Bifald og blev gen
nem ført trods de store Udgifter. En Indsamling blandt Ejerne af de til
grænsende Grunde gav kun 2 700 Pvdl., mens der krævedes et Beløb paa
omtrent 56 000!
Desuden vilde der imidlertid medgaa ca. 300 000 Rdl. som Erstatning til
Grundejere, der havde mistet større eller mindre Arealer ved Gadeudvidel
serne, og der blev nedsat forskellige Kommissioner fo r at overveje, hvorledes
det samlede Beløb skulde fremskaffes. Forskellige Udveje blev bragt i For
slag, og der opnaaedes sluttelig Tilladelse til Salg af en Del af Stadens uden
bys Jorder. Nogle af disse, i umiddelbar Nærhed af Fæstningsterrænet og
saaledes udsatte fo r ved en senere Lejlighed at blive »anset uundværlige for
Stadens Sikkerhed og Fortificationens Nytte«, blev behæftet med de saa
kaldte »røde Servitutter«.
Fra først af havde der naturligvis ogsaa været Tale om straks at afhænde
de Arealer af Kongens Have, som ved kgl. Resolution af 11. September 1795
var overdraget Byen »til Hjælp til de Udgifter, der vil medgaa i Anledning
af Gadernes Regulering i København«. Ideen til denne Overdragelse skyldes
vistnok ogsaa Rawert, der oprindelig havde tænkt sig et Stykke af Haven
langs Gothersgade udlagt til Bebyggelse. Det kom imidlertid til at dreje
sig om
»en Strækning af Rosenborg Have paa omtrent 89 Alen i Bredden og
627 Alen i Længden fra Gotliersgaden til Sølvgaden, til en ny Gades
Anlæg paa 20 Alens Bredde, saaledes at Gaden skilles fra Haven med
en Indhegning .. ., og at Forhusene i den ny Gade vende m od Haven,
og Baghusene, samt Gaardspladsene der imod grænse til Adelgadens
Baghuse og Grunde, ligesom og den saakaldte Sorte Christians Krog vil
blive at forlænge fo r at løbe i den ny Gade.«
Foreløbig blev Salget af disse Grunde opsat, ford i mange af de »afbrændte
Grunde« stadig laa ubebyggede. Først 1797 blev den nye Gade afstukket, og
1800 begyndte Bortsalget af Grundene. 1804, da Gaden aabnedes for Trafik
ken, stod fem Nybygninger færdige. Gaden, der ikke fik noget af de Navne,
Rawert havde bragt i Forslag: Havegade eller Gavegade, men efter Magi
stratens Indstilling kom til at hedde Kronprinsessegade, er saaledes ogsaa
en af Storbrandens Følger.
I den nye Højbro Plads’s umiddelbare Nabolag, blot skilt derfra ved en
enkelt smal Karré, gav Rranden ogsaa Anledning til Oprettelse af en ny
Torveplads, der dog først efter en rum Tids Forløb blev endelig reguleret.
Her laa i de første Aaringer efter Branden Skt. Nikolaj romantiske Kirkeruin,
»forfa lden som Levningerne af et gammelt Bjergslot«, med halvt forvitrede
BRANDEN 1795
1 8 7