195 / 318
ILDEBRANDE
Klassicistiske Huse.
Bebyggelsen i del København, der blev
genopbygget efler Branden 1795, falder
i to Kategorier: Den mere enkle B e
byggelse, Lejevaaninger og jævne B or
gerhuse; og Bigmandsgaardene med
lydeligt Præg af den klassicistiske
Arkileklurmode, baade ude og inde.
Som T yper paa den sidste Kategori
ligger Gammeltorv N r. 18 og 22. N r. 22
blev opført for Storkøbmanden O. B .
Suhr 1796.
Se ogsaa S. 192.
Bruun III, S. 718 ff.
Byggeregler.
Bruun III, S. 741 ff, jfr. R a
wert, S. 31 fT. Se iøvrigt S. 265.
Rawert, S. 3.
og et lige saa stort Antal Fam ilier havde endda samtidig Lejlighed andet
steds i Byen — hlev Ansøgningen
0111
yderligere Frist afslaaet; i Sommeren
1800 var ethvert Spor af Frederiks Koloni forsvundet.
Anden interimistisk Bebyggelse hlev staaende endnu længere. Teltlejrene,
der efter Branden havde præget Byen — og hvoraf den største paa 300 Telte
laa paa Nørrefælled, indrettet med Kloaker og Vandledninger — var snart
blevet afløst af talrige »Hjælpevaaninger« ved F ilosofgangen, Østerport,
Toldboden og flere Steder, simple og lave Bindingsværkshuse, til Dels rejst
ved privat Godgørenhed. Nævnes kan det ogsaa, at Christiansborgs Ruiner
brugtes til Boliger fo r de Brandlidte; saaledes blev den 4 Etager høje Gar
derstald bragt under Tag og benyttedes til Beboelse fo r 300 fattige Familier
lige til 1803.
Som i 1728 havde man hurtigst muligt efter Branden udstedt nye rigori
stiske Byggeforskrifter, og som i 1728 maatte man paa Grund af Borgernes
idelige Klager atter trække i Land og slække paa Kravene. Til Dels var det
endda de samme, som havde været fremsat allerede dengang. De gik natur
ligvis navnlig ud paa at begrænse Brandfaren. Det udvendige Træværk
havde saaledes vist sig meget farligt:
»T il Ildens hastigere Fremgang bidrog fornemmelig den stærke Som
merhede og Tørke, som paa den T id havde vedvaret i nogle Uger; thi
derved var alt udvendigt Træværk paa Husene, af Tagvinduer, Udlæg
gere, Gesimser og Tagrender, hievne saa antændelige, at de ligesom
Svovlstikker strax fængede Lue af enhver paafaldende Funke.«
Man maatte dog moderere de strenge Forbud mod Tagrender og Udlæg
gere af Træ, ja tillade Træluger i Stedet for de forlangte Jerndøre, naar de
kun var i Plan med Muren, saa Gnister ikke kunde ligge i Karmen og fænge.
Skorstensankre skulde derimod fremtidig være af Jern og Gesimserne mures.
Først og fremmest havde man dog paabudt Grundmur baade i For-, Side-
og Baghuse — en Bestemmelse, der 1805 blev opgivet fo r Forstædernes Ved
kommende — og Byggehøjderne blev reguleret. Navnlig kom to af Paa-
budene i udstrakt Grad til at præge Bybilledet.
Facadernes mange og tætsiddende Vinduer havde været karakteristiske
for det 18. Aarliundredes Huse. De var jo ofte forklædte Bindingsværksbyg
ninger, en tynd Skalmuring dækkede den enlige Bjælke mellem Vinduerne.
BRANDEN 1795
1 8 9