200 / 318
skyldes det den tekniske Udvikling, der ganske vist ikke har kunnet faa
Bugt med den m iddelalderlige Gadeplan, som man ved Reguleringerne søgte
at tilpasse efter den voksende Trafik. De store Ildebrande satte dog deres
Præg paa Københavns Bebyggelse, saa det endnu kan ses den Dag i Dag.
Flertallet af de nu bevarede gamle Huse inden fo r det ældste Byomraade
er »Ildebrandshuse«, enten det nu er Barokkens Kvisthuse fra 1730’erne eller
de klassicistiske Borgerboliger fra Frederik VI.s Dage.
Udviklingen af Ildslukningsredskaberne og den bedre Organisation af
Brandvæsenet har naturligvis en stor Andel i, at ingen Ildebrande har kunnet
tage Overhaand som i gamle Dage. Hertil bidrager ogsaa den nyere Byg
ningslovgivning, der præger Nybyggeriet i den indre By.
Carl Bruun indleder 3. Del af sin Københavns Historie med følgende
Karakteristik af den Smagsretning, der beherskede Byens Genopbygning
efter Branden 1728: »Datidens almindelige Borgerhuse, hvora f der den Dag
idag findes mange omkring i Stadens forsk jellige Kvarterer, fremviste som
oftest kjedsommelige Flader afbrudte af talrige V induer; Facaderne vare
uden al Profilering og afsluttedes i Regelen foroven af et gavllignende Midt
parti, eller om man v il: en Kvist midt over Huset, hvilket var høieste Mode
og ansaas fo r særlig pynteligt«.
Senere har Meningerne
0111
denne Byggeperiode delt sig, og en Strøm
kæntring til Fordel fo r det Bybillede, Ildebrandshusene har skabt, medførte
en vis Konflikt med byplanmæssige og sundhedsmæssige Hensyn, der fø r
eller senere vil kræve en Sanering af de daarligste af de paagældende Kvar
terer, ligesom man maa fastholde Kravet
0111
en Række højst paakrævede
Forbedringer til Fuldbyrdelse af de Byplanopgaver, som Genopbygningen
efter de store Brande efterlod uløste.
Gennemførte Reguleringer.
Med. sort Farve er vist de trods all
betydelige Gadeudvidelser og Gennem
-
brydninger, der i Dag staar som R e
sultatet af Reguleringsarbejdei efter
Brandene i 1728, 1795 og 1807.
De vigtigste Resultater af R e
guleringerne efter de forskel
lige Brande var:
1685 Anlæ gget af N ygade.
1728 Anlæ gget af Frederiks-
berggade, K attesundet
og Knabrostrædes F or
længelse samt K u ltorvet.
1795 Anlægget af Fløjbro
Plads og Foreningen af
Gammel- og N y torv . I
Forbindelse m ed B ran
den 1795 kan videre
nævnes Anlægget af
Kronprinsessegade
(samm enlign Side 187).
1887 Frilæggelsen af Frue
Plads og nuværende
B ispetorv samt det se
nere Anlæg af Flauser
Plads.
1 9 4
BRANDEN 1807