S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid

FÆSTNINGEN

u n d e r k a n t

a f

n u tid s

fyldlag

Volden har, som det fremgaar af senere Udgravninger Syd fo r Lars-

lejstræde, paa denne Strækning fremtraadt som et afrundet Dige af ca.

2 m Højde med en Voldgrav foran, hvis Udgravning maa have svaret

til den i Volden indeholdte Fyld. Det under Vartovs Vestfløj afdækkede

Profil har vist en noget afvigende Udformning. Voldkronen har været fo r

synet med en Plankebefæstning bestaaende af lodrette Egeplanker, mellem

hvilke der var flettet en Plankeklædning af vandrette Planker.

De gamle Stadsretter giver et vist Indtryk af »Byens Planker« — ikke

mindst af denne Befæstnings Primitivitet.

I Stadsretten af 1254:

»§ 9. Dersom i Fredstid Gravene forringes eller Plankerne falder

ned ved nogen Mands Forseelse eller Vanrøgt, skal han inden 3 Dage

begynde at istandsætte dem og bringe dem tilbage til deres forrige

Stand. Frygtes der fo r Krig, skal de istandsættes samme Dag; gør han

det ikke, skal Borgerskabet gøre det og overtage i hans Hus, hvad der

kan findes som Pant, og siden skal yderligere en Bøde ansættes paa

ovennævnte Maade efter Brødens og Trodsighedens Størrelse.«

Denne Bestemmelse gentages med omtrent samme Ordlyd i § 18 i Stads

retten af 1294, hvorefter der yderligere tilføjes:

»§ 84. Fremdeles skal den, som stiger over de Tømmerstokke, der

beskytter Havnen, ifalde samme Straf. Men den, som (trænger ind)

under Plankerne eller løsner Plankerne fo r at komme ind, skal straffes

med tilsvarende Bøde. Den som bortfører Sten, frem skaffet til Stadens

Befæstning, skal ifalde den samme nævnte Straf.«

Voldgravene har oprindelig ikke været vandfyldt, i hvert Fald ikke i

deres fu lde Udstrækning.

Hvis den ældste Vold foruden Porten fo r den vestfra kommende Vej,

som af Ramsing hævdet, har haft to Porte fo r A lvejen fra Boskilde, bekræ f

tes Formodningen om, at denne Alvej har delt sig vifteform igt efter at have

passeret Bækken mellem Serridslev og Havn, saaledes at to Veje har ført

gennem Nørreport til den ældste By ved Sankt Clemens, medens en eller

to Veje, nærmest følgende nuværende Købmagergade og Pilestræde, efter

Borgens Opførelse har dannet Hovedforbindelsen til denne. Østerport har

oprindelig ført ud til Byens Jorder langs Stranden; senere har en Vej fra

Østerport ført til en Skibsbro, Sankt Annæ Bro, ved den nordlige Sejlrende,

Befshaleløbet.

Efter Absalons Død 1201 fortsattes Arbejdet paa Københavns Befæstning,

dog i de nærmest følgende Aarhundreder uden at fjerne sig væsentligt fra

det oprindelige Voldsystem fra Absalons Tid. Paa et tidligt Tidspunkt er

op ført et muret Taarn »Kringelen« tæt ved Østerport; senere er andre

murede Taarne blevet opført. »Smørhætten« paa Østervold, »Løvetaarnet«

ved Vesterport, »Hanetaarnet« — hvis Beliggenhed er markeret i Nørre

Voldgades nordlige Kørebane — og »Jarmers Taarn«, hvis Ruin endnu

findes, stammer fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede. Plankebefæst

ningen afløstes efterhaanden af en Bymur.

1 9 8

BISPETIDENS FÆSTNING

Snit gennem den ældste Vold

S yd for Larslejstræde.

Efler Ram sing I I I , S. 5.

Voldanlæggets P rim itivitet

kunde give Indtryk af, at det

oprindelig har frem traadt som

en Indhegning af B yom raa-

det, saaledes som det ofte var

Tilfæ ldet i tidlig M iddelalder.

H osstaaende Bestemmelse t y

der dog paa, at man har til

lagt Anlæ gget en vis krigs

mæssig B etydn ing.