205 / 318
FÆSTNINGEN
Den middelalderlige Bejæst-
ningslinie, indtegnet paa nuti
digt Kort.
Fu nd af M urrester angivet med sort.
Befæstningen synes enkelte Steder skudt
lidt frem foran denældsteVold (jfr. Fund
fra denne paa Vartovs Grund. Ram sing
I I I , S. 7 ).
Jfr. de tilsvarende Bestemmel
ser i de ældre Stadsretter
S .261.
K. D. I, S. 169.
K . D. I, S. 232.
Anlægget forstærkes.
Der er S. 239 ff. nærmere rede
g jort for Vandtilledningen til
Staden og Fæstningsgravene.
Lassen, Bilag 1.
K . D. I, S. 190.
Et Billede af Forholdene paa Kristoffer af Bayerns Tid giver Stadsretten
a f 1443, 5. Kapitel:
Ȥ 2: Hvo som stiger over Byens Mur eller Planker eller over Byens
Fæstning eller bryder Planker ud, han give Kongen 40 Mark og Byen
40 Mark.
§ 3. Om Dige eller Planker fordærves, eller nederfalde fo r nogen
Mands Forsømmelse i Fredsens Time, da skal han som det Bum til
hører det bøde og bedre inden 20 Dages Rum, siden hannem tilsiges.
Ræddes man og fo r Orlog, da skal han bøde i samme Dag. Gør han
det ikke, da skal han sættes udi Stadens Gemme og tage siden af hans
Gods og bøde og bedre det med saa meget som vederbør og dertil skal
han give Koningen sex Mark og Staden sex Mark fo r Uhørighed.«
»§ 27. Hvo som løsner Planker eller kryber under dem ind eller ud,
eller tager Sten bort, som er til Stadens Værn lagte og til sammen haarne
bøde 40 Mark halvt Koningen og halvt Staden.«
Byens Planker nævnes endnu i 1523 (Strækningen ved Studiestræde).
Allerede fra Absalons Tid eller den nærmest følgende Tidsperiode har
man tilstræbt at faa Gravene vandfyldt. Der er med dette fo r Øje fo re
taget omfattende Arbejder fo r at opstemme Vandet fra Egnens Bække og
Aaer og lede det ind til Staden og dennes Fæstningsgrave, ligesom der i
Tidens Løb er gennemført en Uddybning af Gravene, der ogsaa er udvidet
i Bredde.
Som andet Steds nærmere omtalt er A fløbet fra det ved Opstemninger
dannede Vandreservoir i Søernes Dal ført gennem Graven foran Vester
vold til Stranden, og Vandet i denne Grav, »Vester Grav«, er paa et tidligt
Tidspunkt blevet opstemmet til en Højde, der næppe kan have ligget over
ca. 5,0 m.
For at man senere med Tilløb fra Vestergrav bar kunnet opnaa Fyld
ning af Graven foran Nørrevold med rimelig Vanddybde, maa en betydelig
Uddybning være foretaget, ligesom det har været nødvendigt at lægge Dæm
ninger, »B jørne«, over Graven fo r at holde Vandet opstemmet i Forhold til
den lavere liggende Grav foran Østervold.
Ramsing mener ud fra Købmagergades ældste Navn, Bjørnegade, der om
tales Aar 1377, at kunne slutte, at der har været en »B jørn« paa dette Sted,
saaledes at Graven paa den Tid maa have været vandfyldt.
Voldanlæggets Forbedring har gennem Tiderne ligget Borgere og Bystyre
paa Sinde. I et Brev af 3. September 1455 beder Christian I alle Grundejere
i København om at hjælpe »at planke, broe og fastgøre forskrevne vor
Kiøbstad Kiøbenhavn, som de giøre, der Huus eller Jord have i Malmø, Kiøge
og i andre vore Kiøbstæder i D anm a rk ------------- «.
BISPETIDENS FÆSTNING
1 9 9