S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid

For Renæssancens Fæstningsbyggere har det m iddelalderlige Befæstnings

anlæg, enten det nu bar været mer eller m indre forfaldent, i hvert Fald staaet

som ganske utidssvarende, h vorfor Christian IV 1606-24 foretog en gennem

gribende Ombygning af Voldene til et Befæstningssystem af ældre hollandsk

Type med smaa Bastioner og lange Kurtiner.

Den 29. Marts 1600 skrev Kongen til Rigets Raad om dettes Støtte til, »at

Københavns Befæstning kan blive forbedret og noget videre udlagt, end

som den nu er«; men Rigsraadet bar aabenbart ikke ment, at Arbejdet var

paakrævet, idet der ikke i de nærmest paafølgende Aar foretoges større

Nyanlæg ved Befæstningen, men kun m indre Vedligeholdelsesarbejder, samt

Fortsættelse af Opfyldningen omkring Slotsholmen, saa dennes Areal ud

videdes betydeligt.

I Brev af 6. December 1606 henvendte Kongen sig atter til Adelen og fik

aabenbart denne Gang paa Landstinget den 14. Januar 1607 Rigsraadets

Tilsagn om Støtte.

Planerne til den nye Befæstning har sikkert paa dette Tidspunkt ligget

fuldt færdige, og i den nærmest følgende T id udsendtes en sand Byge af kgl.

Skrivelser med Udskrivninger af Skatter og Pligtarbejde saavel til R idder

skabet paa Sjælland, Lolland og Falster som til en Række »menige Kronens

Tienere« og mange andre inden fo r de samme Landsdele.

I Brev af 18. Marts 1607 »T il borgemestere och raad wdi K iøpenhaffn«

meddelte Kongen, at ban, »anseende den foretagne Bygning paa Befæstnin

gen her fo r Byen, udi Synderligbed at ske Byen og dens Indbyggere til Gavn

og Gode, naadigst haver betænkt og fo r godt anset, att Byen paa sin egen

bekostning skulle lade opbygge og forferd ige den rundeell och skantze, som

skall henleg'ges emellom Nørre- och Wester port (d. v. s. Jarmers Skanse)

her wden fo r byen«, paalagde Byen at udskrive en Skat til dette Formaal.

Selv »de Højlærde udi København« gaar »denne ene Gang« ikke Ram

forbi, men maa ogsaa fo r deres Vedkommende yde Skat af Huse og Leje-

vaaninger.

Arbejdet ved Moderniseringen af Stadens Befæstning var saaledes nu i

fuld Gang og fortsattes gennem en længere Aarrække, dog med en A fb ry

delse under Kalmarkrigen. Arbejdet var i store Træk færdigt 1624. Et Spion

kort 1624, V. L. 1, III, gengivet S. 205, viser det færdige Anlæg.

Vedrørende Arbejdets Gang kan anføres, at der beg'yndtes med en bel

Nybefæstning, hvor den gamle Befæstning var særlig svag og ringe, nemlig

paa Strækningen fra Østerport nedover Bremerholm og Slotsholmen. End

videre toges der, som foran nævnt, fat paa en Styrkelse af det udsatte Knæk

ved Jarmers Taarn.

Da de farligste Afsnit saaledes var i nogenlunde Orden, m edførte Kal

markrigen (1611-13) en Standsning i A rbejdet; men kort efter Krigens A f

slutning blev det genoptaget, denne Gang samtidigt paa Afsnittene fra Slots

holmen til Nørreport og fra Østerport til Nørreport, idet de m iddelalderlige

Bymure paa disse Strækninger blev fjernet og Taarnene nedrevet til V o ld

kronen og deres nederste Del anvendt som Krudttaarne; en ny Vestervold

opførtes uden fo r den gamle Voldgrav (Møllegraven, Vestergrav) fra Vand

kunsten til Vesterport.

A f Stadens 3 Hovedporte blev Østerport nybygget ved Udrykning af V o ld

linien her. Ombygningen af de to gamle Porte, Nørreport og Vesterport

ud fo r Nørregade og Vestergade, paabegyndtes henholdsvis 1616 og 1617,

hvorved de begge fik en monumental Opbygning med rig Anvendelse af Sten

huggerarbejde; deres indre Portbygninger blev 1619 forsynet med et højt Spir.

FÆSTNINGEN

CHRISTIAN IV.S FÆSTNINGS

PLAN AF 1606

Jfr. P lan S. 199 af den m id

delalderlige Befæstning.

K . D. V I, S. 16.

Skr. af 17. Januar og 22. F e

bril a rl6 07 . ( R .A .: Sjæll. Tegn.)

her efter Lassen.

K . D. V , S. 20.

K . D. V , S. 13.

Skr. a f 23. April 1609. R .A .:

Sjæll. Tegn.

2 0 2 CHRISTIAN IV.s FÆSTNINGSPLAN AF 1606